Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Blaðsíða 32

32
Dansk-islandsk Iiirkesag.
den rom.-kat. Menighed med. Hvad der findes af an-
dre Menigheds-Sammenslutninger (»Syvende Dags Ad-
ventister«, »Baptister«) er derimod saa ganske uden
Betydning, at det kan forbigaas. »Frelsens Hær«, der
ledes af Danskeren Gravslund, har derimod en Del
Betydning. Den har sin egen Bygning og nyder en
vis Anseelse i Byen. »Frelsens Hær« forsøger bl. a.
— ligesom forøvrigt K. F. U. M. — at gore et Arbejde
blandt de fremmede Søfolk. Et egentlig Sømandshjem
findes imidlertid ikke. Her ligger en Opgave, som
burde tages op, ikke just af »Frelsens Hær«, men af
Menigheden i Reykjavik. Maaske der paa dette Om-
raade kunde finde et Samarbejde Sted med »den dan-
ske Forening for Evangeliets Forkyndelse i fremmede
Havne«; thi der er jo mange danske Søfolk iblandt
dem, der farer paa Island.
Den rom.-kat. Menighed har sin egen lille Kirke
og Skole; og navnlig driver Katolikerne et ret stort
Sygehus, Byens eneste. Nogen egentlig Propaganda i
rom.-kat. Retning mærkes der dog ikke synderlig til.
I nærværende Blads Nr. 2 for 1922, Side 57, har
Frk. Olafsson meddelt en kort Redegørelse for en
Række Møder, som i Fjor Foraar blev holdt i Rey-
kjavik paa Foranledning af den islandske Studenter-
forening. Der holdtes i alt 5 Møder (fra 13.—18. Marts),
alle med religiøse Emner, og alle under stærk Til-
strømning. Talerne var Mænd som Professorerne Si-
vertsen og Haraldur Nielsson, og Præsterne Bjarni
Jonsson og Fridrik Fridriksson. Efter Foredragene
var der Forhandling. En tilrejsende, som kom til Rey-
kjavik i den Uge, da Møderne afholdtes, forundrede
sig (i Flg. »Bjarmi«) meget over, at der overalt kun
taltes om religiøse Spørgsmaal. Disse Møder var et
glædeligt Tidens Tegn. »For ca. 10 Aar tilbage«, skri-
ver Frk. Olafsson«, »da det var moderne i Reykjavik
at være »Fritænker«, kunde det ikke tænkes, at Stu-
denter satte sig i Spidsen for noget lignende«. Det
var ganske vist ikke i egentlig Forstand kristelige
Møder. Baade Teosofi og Spiritisme kom til Orde
paa dem, og Diskussionen havde det frie Ord. Men