Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Síða 35

Dansk-islanclsk Kirkesag.
35
have det i sit Sinds Magt, selv om man endnu har
dets egentlige Indre med dets Skønheder, Overraskel-
og Strabadser tilbage. Den, der kun ser Reykjavik
og gør Udilugter derfra, kender ikke Island. Man
maa gore Rejsen nordenom med, ja, helst hele Lan-
det rundt.
Naar jeg tænker tilbage paa denne Hærskare af
skiftende Minder og Indtryk, saa ser jeg imidlertid
ikke blot det, som rejsende i Almindelighed oplever.
Ind i disse for alle fællesartede Rejseoplevelser væver
der sig for mig saa rigt et Islæt af rent personlig og
privat Art, fordi dette Land er mine Fædres Land,
mit eget Fødeland og min hele nulevende Fædrene-
slægts Land. Nu føler jeg vel, at det i denne For-
stand personlige og private skal man ikke besvære
Offentligheden med; thi det vil i de Heste Tilfælde
slet ikke interessere den udenforstaaende. Men helt
forbigaa alt dette i Tavshed, kan jeg dog ikke. Der-
til knytter det sig for uopløseligt til mine Rejseind-
tryk.
Jeg har allerede ganske i forbigaaende berørt et
og andet af dette, f. Eks. mit Besøg ved min Farfars
Grav i Brei3abolsta3ur i Fljotshlf3. Ogsaa andre Grave
besøgte jeg. Saaledes min Farmors paa Vi3ey i Rey-
kjavik-Fjord (Kortet B IV), Øen med de dejlige Græs-
gange, de mærkelige Basaltklipper, den efter islandske
Kaar imponerende Hovedbygning — oprindelig Vi3ey
Kloster — og den ganske lille Kirke, hvis Dør Som-
mer og Vinter, Dag og Nat staar paa Klem og aldrig
maa lukkes, for saa kræver Havet Menneskeliv. Her
havde jeg tumlet mig som to-aars Dreng paa lange
Sommerdage hos den kærlige gamle Farmor, som
den Gang ejede hele denne Herlighed, — »den skøn-
neste Ejendom paa hele Island«, sagde Minister Bjorns-
son til mig, da vi stævnede ind ad Fjorden mod Rey-
kjavik, — »et helt lille Kongerigel« Nu ejes Øen af
Godsejer Briem, som her driver et omfattende Land-
brug. En smuk Eftermiddag tilbragte vi der ovre,
modtagne med ægte islandsk Gæstfrihed.
Endnu en tredje Grav maa jeg her et Øjeblik
dvæle ved: min Faders paa Kirkegaarden højt oppe