Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1924, Síða 17

Dansk-islandsk Kirkesag.
17
Fjor Sommer rejste han tilbage til sit eget Land. I
et Brev, jeg modtog fra liam ved Juletid, havde han
vedlagt nedenstaaende Hilsen til Offentliggørelse i vort
Blad, »Dansk-islandsk Kirkesag.« Som man ser, skri-
ver den unge Islænding fortræffeligt Dansk. Det er
kun ganske lidt, jeg har behøvet at rette i hanstMa-
nuskript.
Vennerne paa Endelave, som kender ham, vil min-
des ham i deres Forbøn. Og det vil maaske ogsaa
andre med dem. Th. T.
* *
Om Aftenen den 16. Juni 1923 gik der en Dam-
per forbi Skagen paa Vej til Island. En ung Islænding
stod paa Dækket og saa betaget det sidste Glimt af
Danmark synke i Havets dybe Favn, omsvøbt af Af-
tensolens gyldne Dragt.
Minderne vældede frem, og alle de dejlige Timer,
han havde oplevet paa det lille Endelave, svævede
for hans indre Blik ligesom tindrende Stjerner. Det
var dér, at han havde lært det »smilende Land« at
kende, og dér havde han fundet de kære Mennesker,
som for Alvor havde kaldt frem og virkeliggjort hans
Tro paa Gud og hans Længsel efter at blive en af
Jesu Disciple.
Han vidste godt, at han vilde komme til at savne
den lille 0, som Minderne havde knyttet ham saa
stærkt til, men Glæden over, at han nu var paa Ve-
jen hjem — til det elskede Land, hvor han igen vilde
faa de smaa Bækkes Rislen og de store Vandfalds
Brusen at høre, og hvor han igen vilde faa at se de
blaa Bjerge række deres iskronede Tinder, skinnende
i Solens gyldne Slraaler, op til den klare Himmel —
var alligevel stærkere, og han bad Gud om, at han
vilde hjælpe ham til at begynde et Arbejde for hans
Rige hjemme i sit Fædreland.
Og Gud hørte hans Bøn og gav ham Lov til —
sammen med 9 andre Mænd — at stifte en K. F. U.
M. i den lille By SaucSårkrokur paa Nord-Island. Han
forberedte denne lille Forenings Stiftelse ved at tale
personligt med de enkelte om, hvor stor en Glæde
han havde haft af at være Medlem af denne Fore-
ning i Danmark, og hvor stor en Velsignelse denne
Forening kunde bringe. — Paa Island er K. F. U. M.