Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Blaðsíða 8

8
Dansk-islandsk Kirkesag.
Sæd i Menneskenes Hjerter. Kristi Vidner lod sig
ikke nøje med at blive i de varme Lande under Sy-
dens Sol, de fortsatte deres Vandring helt op til Nor-
den, ja, de sejlede over det store Hav, de kom helt
op til Island, og nu nyder vi godt af deres Trofasthed.
De bragte et stort Offer i hans Navn, som bragte
det største Offer, og nu høster vi, samler Frugt til
evigt Liv. Solen skinner, der falder Straaler fra
Kristi Aasyn, og hvilken Skønhed paa den Mark.
som han velsigner, hvor Sommeren benyttes til evig
Velsignelse.
Vore Hjerter maa fyldes med Tak, naar vi tænker
paa dem, som har saael til Velsignelse for andre.
I Evangeliet møder vi disse Ord: „En saar, en an-
den høster. Andre have arbejdet, og 1 ere gangne
ind i deres Arbejde.“
Jeg kom netop til at tænke paa disse Ord en
Aften i forrige Maaned. Det var en skøn Septem-
beraften. Jeg var i Sønderjylland og valfartede til
det bekendte Sted, til selve Dybbøl, del minderige,
blodbestænkte Sted, hvor man bogstavelig gaar mel-
lem Grave. Jeg liar sjældent eller aldrig mærket
saa dyb Stilhed i mit Hjerte som den Aften, da jeg
stod paa det Sted, hvor der blev redt et Leje i den
kolde Jord for flere Hundrede tapre danske Mænd,
som beseglede deres Kærlighed og Trofasthed med
deres Blod og gav Livet for deres Fædreland. Jeg
stod der bevæget og tænkte paa disse Ord: „En
saar, en anden høster.“ Ja, hvilken Sandhed.
Ifjor blev der paa del samme Sted. paa Dybbøl,
holdt en Fest. som sent vil glemmes, thi da blev
det tabte atter fundet af Landets glade og jublende
Børn. Da har sikkert mange tænkt: „En anden
høster. “ Nu nyder del danske Folk godt af, hvad
andre har arbejdet. Nu er der Glæde over Høsten.
Jeg regner denne Septemberaften for en hellig Stund;
Mindestenene over de faldne holdt en uforglemme-
lig Prædiken for mig, en Prædiken om Offer og
Saaning, om Glæde og Høst.
Men den skønneste Prædiken herom møder os
i Guds Kiges Historie. Jesus baner Vejen, hans Mænd