Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Blaðsíða 25

Dansk-islandsk Kirkesag.
25-
Livet er Løb ad Urtegaard,
Graven som Grænse alle naar.
Lastefuld Leg at lefle med
ender fuldvist i Pinens Sted.
Heller med Angers Taareregn
væde vort Levneds Vandringsegn;
havne vi da med Lov og Pris
Døden lil Trods i Paradis.
„Mens nu ad Vejen Jesus fo'r,
vared han ad med Alvorsord:
„Snart / mig alle svigte vil!11
Svared dog Peter nej dertil
Forud min Frelser Jesus ser
Snubien og Fald. mig truer her,
kender dog ogsaa Bistand god,
vogte han vil for Stød min Fod.
„End om forarges andre skaf
aldrig jeg frygter saadant Fald,
fører end lukt i Død dit Spor:“ —
det var saa lige Peters Ord.
Bittert dig Haabet skuffe vil,
sætter kun Kød du Liden til.
Uden Guds Naades Grundvold stærk
ødes i Grus hvert Kæmpeværk.
Jesus, mig mind, at Skatten her
ikkun i skørest Giar jeg bær.
Lydig, mod dig er tryggest Agt;
skrøbelig Grund er Kødets Magt!