Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Blaðsíða 23

Dansk-islandsk Kirkesag.
23
Jesus for mig til evig Bod
kærlig hengav sit dyre Blod;
bor da og jeg af Hjertens Trang
bære ham frem en Takkens Sang.
Sent mig den Anger randt i Barm,
er, ak, paa skønsomt Sind saa arm.
Jesus for mig stred Korsets Død,
derom for lidt mit Kvæde lød.
Agt, o, min Sjæl, paa Offer stort;
det har med Gud forligt os gjort,
dér vi fordømt i Synden laa;
saligt er det at tænke paa.
Hvad kan vel stille Hjertets Nød
andet end Herrens Sonedød,
drage os bort fra Synd og Skam,
mer end det blodig’ Syn af ham.
Hvor kan, min Sjæl, saa aabenbar
Naaden fra Gud du blive var,
Faderens Hjertegunst fnldsød,
som ved din Frelsers Kors og Død?
Jesus, lad ved din Aand mig se,
saa og omsjunge al din Ve,
prise med Flid dit Frelsernavn,
andre med mig til Sjælegavn! — —
„Nadverens Stund scia vel bered
sent udi Kvæld mod Enden led;
Herren en Takkebøn da kvad,
Yennerne med den Lovsang bad.“
Kongesøn stor, selv Gud og Mand,
Himmel og Jord hans Lydeland,
tæred dog Brød med Takkens Ord,
medens han vandred her paa Jord.
Stodder er du, min Sjæl, af Kaar,
betler af Gud, hvad helst du faar;
ham for alt godt og hvert Behov
daglig du skylder Tak og Lov.