Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Blaðsíða 9

Dansk-islandsk Kirkesag.
9
følger ham. De fleste Navne er glemt. Der er Mode-
ren, som kæmpede i Bøn for sit Barn. dér er Vennen,
som vidnede for sin Ven. Dér er Præsten, som ar-
bejdede i Herrens Menighed, dér er de mange ukendte,
som ikke vilde staa ledige paa Torvet, men gik til
Herrens Vingaard. Dér er de mange, som bar Sæden
med Graad, men hjembar Neg med Frydpsang. E11
saar — en anden høster og jubler over den gode
Sommer.
Nu kan du Lænke paa ham eller hende, som
saaede, for at du kunde høste Velsignelse. Tænk'
paa dem, som har vidnet for dig om Guds Kærlig-
hed, om hans Naades Tilbud til Syndere. Tænk
paa dette, og du vil se den herligste Sommer. I den
Forstand skal vi takke for Sommeren.
Fra den Sommer gemmer jeg mine dyrebareste
Minder. Jeg har set Skønheden i Guds Bige ogsaa
nu i Sommer. Jeg fik en tiltrængt Hvile og Op-
muntring. men mine Tanker søgte ogsaa hjem til
dette kære Kirkehus, Lil de kære Venner her. Men
jeg har ogsaa set. at ,,i Jesus Navnets Offerskaal
hensmelter alle Modersmaal“. .leg deltog i danske
Gudstjenester, og jeg fik Lov til at tale blandt danske
Venner, som med Kærlighed og Forbøn tænker paa
Island og den islandske Kirke. Det var mig en Glæde
at faa Lov til al tale en Aftenstund blandt Venner,
som vil dele det bedste med os. Jeg bevarer Erin-
dringen om en hellig Stund i den gamle, ærværdige
Klosterkirke, og da der blev bedt for vort Land,
følte jeg Sommerens Varmebølge naa mit Hjerte.
Hvilken Glæde, at jeg fik Lov til at bringe Vid-
nesbyrdet om Guds Kærlighed til mine Landsmænd
i København, hvor opløftende at faa Lov til at sam-
les med dem og synge Salmerne paa vort Moders-
maal. Jeg blev saa glad ved al træffe der nogle af
mine Konfirmander, som nu er langt borte fra Slægt
og Venner, men har ogsaa dér fundet Plads i Me-
nigheden. Solen skinnede gennem den lille Kirkes
Vinduer, og Sommeren naaede til milt Hjerte.
Jeg saa i Sommer, hvorledes andre arbejder, jeg
saa Sommerens Frugt.