Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1922, Blaðsíða 29

Da ns li-islcmds k Kirkesay.
29
Min Skyld, min Skyld til bredfuldt Maal
har øget dine Smerters Skaal.
Mer tung end Himmel selv og Jord
mig tykkes nu min Brøde stor;
thi du, Guds Ord og Hjertesøn.
som Jord og Himmel bær i Løn,
dog segned brat for Byrde svar,
da mine Synders Vægl du bar.
Dog Hjertefryd og trolig Trøst
skal rinde deraf mig i Bryst;
thi mer end- Himmel selv og Jord
min Frelsers Offerbod er stor.
Hvad Jesus led hin Mørkets Kvæld,
har slettet al min Syndegæld.
„Med Aasyn bøjet dybt mod Jord
bar Jesus frem saa skønt et Ord:
Om føjes kan, o Abbn, saa,
lad denne Kalk forbi mig gaa.
Dog ikke jeg skal raade her!
Som du det uil, min Fader kær!“
Naar Trængsel tung dig falder ind,
da bed i Tro med ydmygt Sind.
Betænk, min Sjæl, til Døden træt,
i lydigt Aag er Byrden let,
men Brod, som trodsig stampes mod,
kun værre stinger Saar i Fod.
Du aldrig kræve uden Blu.
hvad liflig lokker Kødets Hu.
Slig Attraa er et ondt Bedrag,
dig baader bedst din Guds Behag.
Han skuer grant med Fadersind,
hvor selv du mangelund gaar blind.
Saa bøj dig fromt til Bøn, min Sjæl;
mit Legem, bøj dig med og knæl!
For Gud vel Hjertet mest har Værd,
dog mød ham og med ydmyg Færd.
Fuldsandl har Abraham det sagt:
kun Støv og Aske al vor Magt!