Det Nye Nord - 01.02.1920, Síða 9

Februar 1920
DET NYE NORD
Side 37
ske Blade en Meddelelse fra den Berlinske officielle
Avis, »Deutsche Allgemeine Zeitung« om, at det i
Flensborg var lykkedes disse Kommunister at skare
om sig de Arbejdsløse, ligesom Jernbanefolkene
i Flensborg »gennem falske Angivender« skulde være
bleven opviglede af de Uafhængige.
Særlig blandt de tyske Arbejdsløse, af hvilke der
- ogsaa i Flensborg er mange, findes med Henblik paa,
hvad de haaber af Danmark, trofaste Danskvenner.
Det samme siges at gælde en stor Del af de — tal-
rige — ubemidlede blandt de tyske Krigsinvalider,
som venter en væsentlig Forbedring af deres Kaar
gennem en eventuel Kroneregulering af deres Pension
i Mark.
Rigtig er vistnok ogsaa den Paastand, der hørtes
fra dansk Side, at mange tyske Smaafunktionærer
og Bes.tillingsmænd ogsaa udenfor Jernbane-
og Postetaterne vil stemme dansk; de tyske Intel-
ligenskredse tvivlede noget paa det, men er selvfølge-
lig de sidste, der erfarer noget virkelig paalideligt om
slige Tilbøjeligheder; til Danskere i Flensborg, bo-
satte eller tilrejsende, kom derimod faktisk saadanne
mindre Folk med Forespørgsler om de økonomiske
og sociale Forhold i Danmark, der paa Baggrund af
de øjeblikkelige Tilstande i Tyskland paa mange
Maader maa staa for dem i et tiltalende Skær, som
de store Levnedsmiddelsendinger til Flensborg og
andre Steder i første og anden Zone yderligere flat-
terer. —
Den egentlig dansknationale Befolkning i
Flensborg udgør jo — som ikke altid i Danmark
tilstrækkelig erindret — kun en ringe Minoritet. Sta-
tistisk lader den sig ikke nøjagtigt fastslaa; men ud
fra en Række Holdepunkter som Folks Selvangivelse
paa Folketællingslisterne med Hensyn til Modersmaal
og Hjemmesprog, Skolestatistiken o. lign. er den f. Eks.
af H. V. Clausen i »Før Afgørelsen« (1918) vurderet
til »nærmest 1/10.« Selv om man nu vilde forøge disse
10 Procent endog til det dobbelte, bliver det dog klart,
at det er tyske Stemmer, der skal bringe Flensborg
til Danmark, som det da ogsaa forleden i en Spids-
artikel i et af vore ledende Hovedstadsblade betonedes
overfor vort Socialdemokratis Opraab af 8. Februar,
der, efter Bladets Mening, for stærkt var henvendt
alene til Flensborgs danske Arbejdere.
Som bekendt foreslog de danske Nordslesvigere paa
Aabenraamødet d. 11. Novbr. 1918, at tilflyttede Folk
kun skulde have Stemmeret, naar de havde boet i
Landsdelen i mindst 10 Aar; men denne Bestem-
melse skærpedes ved de definitive Afstemningsregler
for baade første og anden Zones vedkommende til en
Udelukkelse af den tilflyttede Befolkning fra de sidste
20 — tyve — Aar. Om dette for Flensborgs Ved-
kommende — hvor jo den aldeles overvejende Ind-
vandring i dette Tidsrum er tysk — vil komme til
at skade de tysknationale Stemmer saa meget som
formodet, betragter jeg personlig som tvivlsomt. Thi
indenfor just de sidste tyve Aars tyske Indvandring
til Flensborg, turde der med hele dette Tidsrums
stærkt materialistisk prægede Holdning sikkert findes
mange, hos hvem det økonomiske har Overvægt over
det rent patriotiske. Derimod vil der mellem de
Tyskere, der, ligesom de — betydeligt færre —
tilsvarende Danskere, faar Stemmeret, fordi de, uden
nu at være bosatte i Flensborg, er fødte dér, kunne
regnes med en stor Mængde nationalt tysk tænkende.
Ogsaa har jeg hørt danske Flensborgere udtale, at
de regnede med en stærk tysk Stemmegivning blandt
de mere kulturelt berørte Lags Kvinder, der skal
være udpræget nationalt tysk sindede.
I hvilken Retning Tungen paa Vægtskaalen til sy-
vende og sidst vil give Udslag?
Sikkert intet dødeligt Menneske er paa Forhaand
i Stand til at afgive et blot nogenlunde tilforladeligt
Skøn, fordi Situationen under Tysklands uoverskue-
lige Sammenbrud, der er fulgt paa en saa nerve-
oprivende mangeaarig Kamp af baade Mænd og Kvin-
der, er urimeligt ekstraordinær. Her er Plads for
Massepaavirkninger og Panikmomenter af ganske
uberegnelig Art.
Det højeste, der synes mig foreløbig opnaaeligt, er
Redegørelse for visse Kendsgerninger og Paapegen af
en Række Tendenser, saaledes som det ovenfor
er forsøgt.
København, d. 13. Februar 1920.
Karl Larsen.