Det Nye Nord - 01.02.1920, Side 27

Februar 1920
DET NYE NORD
Side 53

KRIGSæFREDS!
3JØKONOMI
LIDT OM STORE OG SMAA JORDBRUG.
Af Thomas Junker.
Diskussionen om Fordele og Mangler ved hen-
holdsvis store og smaa Jordbrug har til Stadig-
hed lidt under en væsentlig Svaghed. Den har bygget
paa Gisninger i Stedet for paa Fakta. Vi skal derfor
i det følgende forsøge, paa Grundlag af Tal hentede
fra »Landøkonomisk Driftsbureau«s sidste Be-
retning1), at bringe lidt større Klarhed ind i den Drøf-
telse, der vel kan tiltrænges, førend Staten skrider
til en Udstykning af de betydelige Arealer, som Lehn
og Stamhuse skal afgive i de følgende Aar.
De store Jordbrug er »Korngaarde«, medens
Smaabrugene lægger Hovedvægten paa Kreatur-
holdet. Det er vel groft udtrykt den almindelige
Opfattelse, og den bekræftes ved en Undersøgelse af
Arealanvendelsen i de forskellige Størrelsesgrupper
af Landejendomme. Brugene under 10 ha benytter
saaledes 52 % af deres Jord til »Foderroer, Kartofler,
Græs og Grøntfoder« (altsaa Kreaturfoder) og kun
42 % til Kornavl, medens Ejendommene paa over
100 ha fordeler deres Jord med 43 °/0 paa den første
Anvendelse og 45 paa den anden. Dertil kommer, at
»Brakmarken«, hvis Hovedformaal er at bekæmpe
Ukrudtet til Bedste for Kornavlen, næsten er forsvun-
den fra de smaa Brug, medens den endnu beslag-
lægger 5 % af de stores Areal, hvorved »de stores«
Kornkarakter yderligere forstærkes.
Nu er Forholdet imidlertid følgende:
Jo mindre Brak, jo flere Roer (og dermed Krea-
turer), des mere intensiv er Driften. Betragtningen af
Arealanvendelsen berettiger derfor til den Slutning,
at de smaa Brug under de forhaandenværende For-
hold drives mere intensivt end de store.
Høstudbyttet pr. ha giver ligeledes denne Opfat-
telse Ret. Ganske vist slaar de mindste Brug (under
10 ha) lavt i Henseende til Udbytte (et Forhold, der
bekræfter den almindelige Anke mod Udstykningsbe-
vægelsen, at Smaabrugene kun faar den tarveligste
Jord overladt), men ser vi paa Ejendommene paa
10—50 ha, finder vi, at Udbyttet ligger henholdsvis
300 og 600 »Foderenheder« over Udbyttet pr. ha i
Grupperne »50—100« og »over 100 ha«. Bruttoud-
byttet pr. ha er altsaa — bortset fra de allermindste
Brug — fald ende eftersom Ejendommenes
St ørrelse tiltager, eller med andre Ord: Dyrk-
ningsintensiteten er størst paa de mindre Gaarde.
*) »Undersøgelser over Landbrugets Driftsforhold II«. Regn-
skabsresultater fra det danske Landbrug i Aaret 1917—18
ved O. H. Larsen og Ivar Dokken. Decbr. 1919.
Men de smaa Ejendommes store Bruttoudbytte
er ikke vundet for ingenting. Det viser sig nemlig,
at de kræver en forholdsvis større Bj'gningskapi-
tal pr. ha end de store. For Husmandsbrugene udgør
den 769 Kr., for Herregaardene 482 Kr. Da imidlertid
Bygningsstørrelse ikke blot er afhængig af Jordens
Areal, men ogsaa af dens Bonitet (god Jord — stor
Afgrøde — store Bygninger) bør Bygningsværdi og
Jordværdi ogsaa sammenlignes. Denne Sammenligning
viser, at Husmandens Jord og Bygninger koster noget
nær det samme (804 og 769 Kr. pr. ha), medens
Jordværdien (1053 Kr) paa Proprietærgaarden (over
100 ha) er over dobbelt saa høj som Bygningsvær-
dien (482 Kr). Kort udtrykt: Jo mindre Ejendom,
des større bliver den forholdsmæssige Byg-
ningsbyrde.
Samme for Smaabruget uheldige Tendens viser
Driftsinventarets Konto. Den kræver i de smaa
Bedrifter stærkt op imod det dobbelte pr. ha af det
Beløb, de store Ejendomme bruger. Forklaringen her-
paa er ganske simpel. En Ejendomsudstykkelse med-
fører, at Maskinernes Benyttelse begrænses til et
mindre Areal og en mindre Høst. Deres Udnyttelses-
tid bliver kortere, og deres uproduktive Hvileperiode
længere. En kooperativ Samvirken mellem Smaa-
brugerne finder endnu ikke Sted i betydeligt Omfang
paa delte Omraade, og vil næppe fuldlud kunne
fjærne det uheldige Forhold.
Som det gjaldt Bygningskapital og Inventar, saa-
ledes gælder det ogsaa for Hesteholdet, at Smaa-
brugerne er uheldigt stillet. En Opgørelse over »Ar-
bejdstimer pr. Arbejdshest« lader ingen Tvivl mulig.
Hesten paa den store Gaard udnyttes nøjagtig tre
Gange saa mange Timer som Husmandshesten,
medens dens Foderforbrug ikke engang er dobbelt
saa stortl Under Prisforhold som i 1917—18 betyder
dette, at Husmanden maa betale 12 Øre eller ca.
20 % mere pr. Hestearbejdstime end Storbrugeren.
Tages Driftskapitalen (Inventar, Besætning plus
Forraad) som en Enhed, viser en Opgørelse i Kr.
pr. ha, at Ejendomme under 30 ha benytter stærkt
op imod 50 °/0 mere end Ejendomme paa over
100 ha.
Det fremgaar heraf, at det lille Jordbrug ganske
vist giver et godt Høstudbytte pr. ha (bortset fra de
allermindste Ejendomme), men at det til Gengæld
kræver forholdsvis langt større Kapital, saavel til
Bygninger som til levende og dødt Inventar. Sam-
menlignet med de store Brug er det altsaa nok det
mest kapitalintensive, men Kapitalen udnyttes
mindre godt her end i Stordriften.
Vor Forstaaelse af dette Forhold uddybes ved en Un-
dersøgelse af Produktivitet og Rentabilitet indenfor
de forskellige Ejendomsgrupper. Af Beretningens Tal
fremgaar, at Driftsomkostningerne pr. ha er for-
holdsvis størst i de smaa Brug og aftager jævnt
med stigende Ejendomsstørrelse. Naar dette staar