Det Nye Nord - 01.10.1920, Blaðsíða 4

Side 224
DET NYE NORD
Oktober 1920
saavel indenfor Jernbanemændenes Organisation som
i de samvirkende Fagforbund, og den sidste Kongres
understregede skarpt Arbejderbevægelsens faglige Ka-
rakter og Ønsket om at holde sig borte fra alle po-
litiske Intriger. Overalt forlader man de bolshevikiske
Methoder og vender sig mod det parlamentariske og
faglige Arbejde, der i et Par Menneskealdre har staaet
deres Prøve, som et maaske langsomt, men sikkert
Middel til at fremme Arbejderklassens Sag.
Til en vis Grad kan man vel ogsaa regne den Kamp
England i Øjeblikket udkæmper med Kulminestrejken
for et Led i denne Udvikling. Smillie har aldrig lagt
Skjul paa sine Motiver som Leder af Minearbejdernes
Aktioner, og selvom han i sidste Øjeblik inden Strej-
ken var en Modstander af den, mister den ikke der-
for sit Karakterpræg. Paa den anden Side kan man,
efter at Arbejderne har frafaldet deres Krav om en
Nedsættelse af Prisen paa Husholdningskul og fører
Aktionen videre alene paa Kravet om Lønforhøjelse,
ikke ganske frakende deres Standpunkt Berettigelse.
Lloyd Georges Forslag om en Lønforhøjelse efter
Produktivitet lider nemlig af den Svaghed, at adskil-
lige Faktorer, som Arbejderne aldeles ingen Kontrol
har over, influerer paa Produktionens Størrelse. Det
gælder saaledes baade Transportforholdene, den tek-
niske Ordning af Bedriften, og Arbejdets Organisation
i Almindelighed. Arbejderne stod saglig stærkt naar
de udfra denne Betragtning forlangte en Kommission
nedsat til Klarlæggelse af disse Forhold. Men de
tabte paa den anden Side deres Tag i den offentlige
Mening ved at afvise Regeringens Forslag om at lade
en upartisk Domstol dømme Parterne imellem. Kul-
strejken er udbrudt, men Kampen føres hidtil med
stor Forsigtighed fra begge Sider og med alle Bestræ-
belser rettede mod Forligsforhandlingers Optagelse.
Det vil være af afgørende Betydning for den sociale
Situations Udvikling i England om et saadant Forlig
bringes i Stand i nær Fremtid. Baade blandt Jernba-
nemændene og Vejtransportarbejderne hersker der en
betydelig Uro som Følge af længe verserende Uover-
ensstemmelser, og selv naar Triplealliancens tiltagende
Mangel paa Sammenhold tages i Betragtning maa man
regne med at disse Stridigheder kommer til Udbrud, hvis
Forligsbestræbelserne i Kulstrejken brister. Derved vil
Situationen antage en langt alvorligere Karakter og
Udviklingen pege hen mod et Generalopgør mellem
Arbejderklassen og det øvrige Samfund.
Kulstrejken er en saa meget større Ulykke for det en-
gelske Samfund, som den indtræder i et Øjeblik da
den økonomiske Krise for Alvor synes at have naaet
Landet. Depressionen har i den sidste Maaned bredt
sig med uhyggelig Hast, særlig indenfor Tekstilindu-
strien. Næsten overalt har man arbejdet for halv
Kraft, og Arbejdsløsheden er dog steget hurtigt. Der
er vistnok derfor al Grund til at frygte, at de Masse-
afskedigelser, som Kulstrejken nu foranlediger, vil
blive opretholdt ogsaa efter Strejkens Bilæggelse.
Hvad der økonomisk tabes ved denne sociale Kraft-
prøve, lader sig naturligvis slet ikke overse. Tabene
rammer ikke alene England, men hele Europa. Frank-
rig alene har — endda efter Kuleksportens Regulering —
modtaget 3A Mili. Tons Kul om Maaneden fra Eng-
land. Det forslaar lidet, at der i den Tid Strejken varer
er lovet Frankrig 50.000 Tons maanedlig fra Amerika.
De franske Kulbeholdninger er efter de sidste offentlig-
gjorte officielle Tal smaa, udebliver de engelske For-
syninger ret længe vil den genopblomstrende franske
Jern- og Staalindustri snart komme til at lide under
det. Under disse Forhold er det letforstaaeligt, at
Frankrig nidkært vaager over Spaoverenskomstens
Overholdelse. Fra tysk Side gør man sig al mulig
Umage for al fremstille de gennemtrumfede Krav,
som i Længden umulige at opfylde. Man har hidtil
overholdt Leverancerne, men hævder, at tysk Industri
lider under det i en ødelæggende Grad, medens Frank-
rig svømmer i Kul. Fra fransk Side svarer man med
at henvise til, at Spaprotokollen udløber i Januar,
og at Tyskland naturligvis ønsker at bearbejde Stem-
ningen i Udlandet kraftigt for at opnaa Lempelser
til den Tid. Det kan ikke nægtes, at dette Synspunkt
forekommer berettiget, naar man erindrer den tyske
Spadelegations Forhandlingsmetode og Stinnes Argu-
menter og sammenholder disse med det officielle tyske
Tal for den tyske Kulproduklion i August: 10,7
Miil. Tons eller 345.000 Tons daglig. Stinnes regnede
for April—Maj (de sidste Maaneder før Spaoverens-
komsten) med 285,000 Tons daglig, og Fremgangen
siden er saaledes nøjagtig lig det Kvantum Tyskland
forpligtede sig til at præstere. De seneste Opgivelser
tyder forøvrigt paa, at Fremgangen i Kulproduktionen
begyndte langt før. Det øverste Raads maanedlige
Bulletin opgiver den tyske Kulproduktion til henholds-
vis 11 og 11,5 Miil. Tons i Juni og Juli. Men hvis
disse Tal holder Stik kuldkaster de helt Grundlaget
for Stinnes’ Beregning og dermed allerede fra disse
Maaneder hans Argumentation.
Ogsaa med Henblik paa Spørgsmaalet om Skades-
erstatningens Fiksering er Divergenserne mellem Tysk-
land og Frankrig betydelige, selvom de seneste Med-
delelser peger i Retning af, at Lloyd George vil for-
maa at bane Vej for sit Synspunkt og derved lette
den økonomiske Situation for dette Usikkerhedsmo-
ment. Hvad der iøvrigt er naaet fmancielt i den for-
løbne Maaned har Finanskonferencen i Bryssel helt
og holdent Æren for. Dens 3 Resolutioner kan blive
lige saa mange Slag i Luften, men kan paa den an-
den Side ogsaa blive et betydningsfuldt Grundlag for
et internationalt Fællesarbejde paa Europas Genop-
bygning. Det beror ganske paa, hvorledes den Sam-
følelse, hvortil man stadig maa sætte sin Lid, udvik-
ler sig. Den alene vil være i Stand til at redde Europa
gennem den haarde Vinter som forestaar.