Det Nye Nord - 01.10.1920, Blaðsíða 9

Oktober 1920
DET NYE NORD
Side 229
FORENINGEN »NORDEN«
Foreningen »Norden« har udsendt sin tidligere
bebudede Aarbog og dermed præsenteret Offent-
ligheden det — i al Fald bogstavelig talt — første
haandgribelige Resultat af sin Virksomhed. Forenin-
gen stiftedes allerede i September 1918, men traadte
paa Grund af de følgende Maaneders oprivende Be-
givenheder først ud i Livet i Februar 1919. Dens
Tilblivelse hilstes med den største Interess af Pressen
— ikke mindst af Det nye Nord —, og man kan vel
overhovedet sige, at Folkestemningen sjældent er kom-
met en ny Bevægelse i Møde med større Hjertelighed.
Dette gælder i al Fald herhjemme.
Siden hin smukke Modtagelse har Foreningen ført
en desværre ret ubemærket Tilværelse. Der har været
holdt nogle Foredrag og aflagt nogle Besøg, og man
har fra Foreningernes aarlige Bestyrelsesmøder erfa-
ret noget om, hvad man for det følgende Aar paa-
tænkte at gøre. løvrigt har alt været stille.
Aarbogen giver i sin Indledning Meddelelse om,
hvad der er udrettet. Arbejdet falder i to Hoveddele:
Oplysningsarbejdet og Arbejdet som Samlingsorgan for
nordisk Samvirke. Under Udarbejdelse er en Katalog
over nordisk Literatur. Der er holdt nogle Foredrag,
hvoraf et i København. Man søger at organisere en
Udveksling af Foredragsholdere (om Resultatet af
dette Arbejde udtaler Aarbogen sig ikke). Endelig har
man søgt at faa Aviserne til i større Omfang end
tidligere at optage Artikler paa Nabolandenes Sprog.
Resultatet af dette Arbejde er som bekendt heller ikke
svimlende, Initiativet er norsk. Den svenske Forening
har været ret virksom, afholdt Foredrag og Oplæs-
ningsturné, lettet Folkebibliotekerne (i Norge og Sve-
rige) Adgangen til Naboens Literatur gennem Pris-
nedsættelser, arrangeret Vandrebiblioteker, foranstal-
tet Enquéte blandt Lærere om Undervisning i Dansk
og Norsk i de svenske Skoler, endelig indbudt danske
og norske Journalister paa Studierejse i Sverige.
Hvad Foreningens samlende Virksomhed i nordisk
Samarbejde angaar, har man, bortset fra et enkelt
positivt Skridt fra svensk Side, indskrænket sig til
Indsamling af Oplysninger om allerede eksisterende
Samarbejde.
Set paa Baggrund af IV2 Aars Arbejde, som fra
alle Sider har mødt hjertelig Velvilje forekommer de
ovennævnte Resultater unægtelig magre, og det sam-
me maa siges om Foreningernes Medlemstal: i Sve-
rige 1600, i Norge 720 og herhjemme 600, hvoraf
104 — alle fremragende Navne — allerede stod som
Underskrifter, da Foreningen i 1919 udsendte sit Op-
raab.
Hvad er nu Aarsagen til dette beskedne Resultat?
Aarbogen anfører de bevægede politiske Forhold her-
hjemme og Genforeningen med Sønderjylland. Dertil
er for det første at bemærke, at den norske Forenings
Medlemstal ikke er stort større. Men dernæst, hvor-
for blev ikke netop Genforeningen brugt som Anled-
ning til en storslaaet Hyldest til nordisk Samarbejde?
Man kan dog ikke have glemt, at netop det slesvig-
ske Spørgsmaal har aflokket nordisk Samfølelse dens
smukkeste Toner. Intet havde været naturligere, end
om man havde benyttet Lejligheden til at sige Brød-
refolkene Tak for dengang, da deres Hjerter slog
os imøde i Nødens Time. Og hvilken vidunderlig
Lejlighed havde man ikke haft til samtidig at slaa
»Norden«s Eksistens og ophøjede Maal fast i de vi-
deste Kredse af Befolkningen. Naar en saadan Tanke
slet ikke er faldet Foreningen ind, mon Grunden saa
ikke er, at Foreningen i nogen Grad er slaaet ind
paa en Vej, der — om den overhovedet fører noget-
steds hen — leder bort fra Arbejdet i Folket, det
som Foreningen selv angiver som sit væsentligste
Formaal, saa sandt som Samfølelsen er Grundlaget
for ethvert varigt Samarbejde. Adskilligt tyder herpaa.
Mon ikke en Gennemgang af de 600 Navne, der er
indført i »Norden«s Medlemsprotokol vil vise, at den
allerstørste Del af dem allerede før var dybt inde i
skandinavisk Samarbejde. Det er neppe meget galt,
om man siger, at de 600 er Erhvervenes, Administra-
tionens og de faglige Organisationers Spidser, Parla-
mentarikere, Akademikere o. s. v. kort sagt den lille
kulturelle Overklasse, som naturligvis ogsaa kan lære
en Del af »Norden«s Virksomhed, og hvis Samarbej-
de indenfor en saadan Central kan blive af uvurder-
lig Nytte for nordisk Samvirke, men hvis Plads i
dette snarere er Lærerens end Elevens. »Norden« har
i den offentlige Bevidsthed faaet netop det officielle
Præg, som har slaaet mere end en god Tanke, mere
end en vellykket Start ihjel. Hvis ikke Foreningen i
Tide faar Øje for dette Forhold og forstaar, at den
maa lægge sin Virksomhed om paa en bredere, mere
folkelig Basis, frygter jeg for, at det vil gaa ikke For-
eningen, men dens ideelle Stræben paa samme Maade.
Jeg kan vanskelig tænke mig, at de brede Lag i det
lange Løb vil strømme til Foredragsaftener i Smag
med de hidtil af »Norden« arrangerede. Jeg har og-
saa ondt ved at tænke mig, at »Norden«s Aarbog vil
blive en Bog, der læses stærkt i det brede Folk. Fol-
kebibliothekerne er en Vej, Skoleundervisningen er
en anden — for den næste Generation. Men kun den
svenske Forening synes at have betraadt disse Veje.
Den danske Forenings Arbejde har hidtil været Over-
klassearbejde — en kulturel Overklasses Arbejde for
sig selv — og i det Arbejde faar man ikke de mange
Tusinder med.
Det maa inderlig haabes, at man indenfor de tone-
angivende Kredse i Foreningen tilstrækkelig hurtigt
faar Øjnene op for dette Forhold.
L. Estrup.