Det Nye Nord - 01.10.1920, Blaðsíða 22

Side 242
DET NYE NORD
Oktober 1920
kan ske paa basis av fortrin hos det ene individ
fremfor det andet i kampen paa liv og død, hvor f.
eks. et værditap hos det enkelte specimen er likesaa
vel mulig som en værdiforøkelse. Man mener ogsaa,
at slike forandringer bare er fluktuerende variationer,
som hverken har bestemt retning eller utstrækning.
Et av de senere forsøk paa forklaring av den or-
ganiske evolution er mutationslæren oprindelig frem-
sat av hollænderen de Vries, men senere utdypet og
tildels væsensforandret av andre forskere, særlig Baur.
Ved mutation forstaar man den pludselige optræden
av nye egenskaper hos planter eller dyr. Den nye
variation er skarpt karakterisert og fra først av kon-
stant og arvelig. Dette fænomen, sier de Vries, skyl-
des, at der i det materielle substrat, som bærer arve-
egenskaperne — kromosomerne — pludselig dannes
nye elementer, som er saa sterke i struktur og livs-
kraft at de i næste led og flere led ved forplantnin-
gen kan skape en ny type eller art. Disse nye typer
er, som alle organismer, utsat for det naturlige utvalg
— selektionen — og saa har man betingelserne for
en evolution. Moderne arvelighetsforskere er tilbøielig
til aa benegte muligheten herav. Baur derimot forsva-
rer den.
Baur’s teser lyder:
1. Mutationen dh. erbliche Variationen, die nicht
unmittelbar auf Bastardspaltung beruhen, sind sehr
viel håufiger als man bisher angenommen hatte. Die
Haufigkeit ist unterschåtzt worden, weil man den
wenigsten mutierten Individuen ohne weiteres anse-
hen kann, dass sie mutiert sind. Das rfihrt daher,
dass sehr viele Mutanten als Heterozygoten in Er-
scheinung treten und ferner auch daher, dass sehr
oft die Mutanten transgredierend modifizierbar sind
mit der Stammrasse. Ein Urteil fiber die Haufigkeit
der Mutanten ist nur moglich, wenn man bei auto-
gamen Organismen von såmtlichen Nachkommen
eines Individuums wieder je eine grosse Zahl Nach-
kommen isoliert herauszieht. usw. durch wenigstens 3
Generationen. Bei Antirrhinum ist nach derartigen
Versuchen die Mindesthåufigkeit der Mutationen 1
pro Mille, wahrscheinlich ist sie aber auch hier noch
wesentlich grosser.
2. Im wesentlichen enlstehen auf diese Weise neue
Typen die sich durch einen mendelnden Factor von
der Ausgangsrasse unterscheiden.
3. In den Mutationen sehe ich das wichtigste Se-
lectionsmaterial ffir die natfirliche Zuchtwahl, auf
den Mutationen beruht im wesentlichen die
ganze Evolution.
4. Von diesen Mutationen, deren Ursachen man
noch kaum kennt, grundsåtzlich verschieden sind die
vielerlei »Keimesschådigungen« dh. mehr oder weni-
ger deutlich das Keimplasma schådigende Einflfisse
von Giften wie Alkohol, Chloralhydrat, usw. und von
physikalischen Agentien wie vor allem Radiumstrahlen.
RACE- OG FOLKEGRÆNSER.
un faa høker om krigen er av varig værd. Til
disse faa hører kanske Ludwig Carrieres verk »Die
Kriegsziele der kåmpfenden Volker«. — Verlag Diet-
rich Reimer, Berlin. Vi nævner boken her fordi den
er av interesse for os paa grund av de antropologi-
ske raceproblemer den drøfter. Carriere har et ut-
tømmende folkevidenskapelig materiale. Utgaaende fra
de enkelte folkeslags grænser, — de sproglige, konfessio-
nelle, politiske, strategiske, økonomiske og racemæs-
sige, paaviser forfatteren at enhver grænse bare kan
være et kompromis. Alle disse folkenes grænser gri-
per ind i hinanden og falder intetsteds i verden sam-
men med den »ideale« grænse. Derfor er det at der
hos en nation altid vil opstaa ønsker og stemninger,
som kommer i konflikt med et andet folks ønsker.
Der findes intet nationalitetsprincip, bare et nationa-
litetsproblem. Det lille verk, som omfatter 150 sider,
vil være værdifuldt for alle, som interesserer sig for
folkeslags og racers antropologi og sykologi, saa me-
get mere som krigsresultatet ikke har løst problemerne,
men kun rullet op nye og værre.
Dr. R.
LÆREHJEMMENE
OG DET FOREBYGGENDE ARBEIDE.
Administrationschef Otto Morgenstierne fortjener den
offentlige og private støtte som han appellerer til og almen-
lietens tak og sympati for den lærehjems- og vernebevægelse
som han søker aa reise i Norge. Lærehjemmenes opgave
skal træ istedet for stralfebehandling for unge mennesker,
som er kommet paa avveie. Lærehjemmene skal oplære og
fremelske arbeidslysten. Dette forebyggende arbeide vil sik-
kert lykkes for en større brøkdel av det menneskemateriale
som man pleier aa kalde ungdom paa avveie. Erfaringer
fra enkelte forbedringsanstalter viser V« »haabløse« — »fødte
forbrydere« og ca. Vs »godartede«, som stammer fra sam-
fundsnyttige forældre, men er kommet i daarligt seiskap,
samt mellem disse to grupper endel »tvivlsomme«. Det er
de godartede, som gjennem miljø er kommet paa avveie,
som vil bringe de hurtigste og mest opmuntrende resulta-
ter. Otto Morgenstierne begyndte sit arbeide paa det rette
tidspunkt. Forbedring ved hjælp av miljø eller kaar har
aldrig været saa paakrævet som nu, hvor ødelæggelsen av
menneskematerialet paa grund av daarlig miljø har været
saa voldsom. Maatte hr. Morgenstierne ikke tape motet og
gaa træt naar skuffelserne over resultatet kanske senere
indfinder sig. Resultaterne vil nemlig bli mindre efter som
normale tider atter indfinder sig. Samtidig vil nemlig den
trediedel, som ovenfor blev kaldt den »haabløse«, langsomt
men sikkert bli større og større, indtil racehygieniske for-
holdsregler begynder aa gripe ind.
Det næste, det store skridt biir det forebyggende arbeide,
som bestaar i aa forhindre at de lavværdigste raceelemen-
ter, særlig de haabløse »mentally defeetive« overhodet fødes
til verden. Dette forebyggende arbeide er nylig be-
gyndt i England ved gjennemførelsen av den lov,
som heter segregation av aandssvake.