Det Nye Nord - 01.10.1920, Blaðsíða 11

Oktober 1920
DET NYE NORD
Side 231
og forsk. Plantestoffer, 20) Malm, Sten, Jord og Ar-
bejder deraf, 21) Kunstgødning, Farver m. 11. kemiske
Produkter, 22) Jærn og Jærnvarer, 23) andre Metaller
og Arbejder deraf, 24) Maskiner, Instrumenter, Far-
tøjer m. v., 25) forskellige Varer.
Hvis den, forhaabentlig inden ret længe, udkom-
mende Statistik om den skandinaviske Vareomsæt-
ning i 1913—18 skulde linde nogen Udbredelse og
skulde vise sig at være en praktisk Vejledning i poli-
tisk og kommerciel Henseende, vil det jo være natur-
ligt, at den fortsættes, f. Eks. for hver 3- eller 5-aarig
Periode, men nogen Bestemmelse herom er der ikke
truffet.
Det andet Felt, paa hvilket de skandinaviske Stati-
stikere har søgt hinanden i disse sidste Aar, er Pris-
statistiken. Initiativet til Samarbejdet er her særlig
indgaaet fra den svenske Socialstyrelse, og Forhand-
lingerne om dette Emne har været ført paa forskellige
Møder i Stockholm. Da den stærke Prisstigning ind-
traadte straks ved Krigens Begyndelse, og hele Pris-
problemet traadte saa stærkt frem, blev det Statisti-
kens Opgave at skaffe, hyppigt og hurtigt, Materiale
til Belysning af Bevægelsen i Priserne paa alle For-
nødenheder i den almindelige Husholdning og at linde
bestemte Maal for Prisstigningen. I alle de tre Lande
havde man allerede før Krigen en Detailprisstatistik,
men nu maatte den udvides og underbygges, nu fik
den en rent praktisk Betydning af enormt Omfang,
og Offentlighedens Opmærksomhed blev stærkt fæstet
ved den. Det var i August 1915, at de danske »Stati-
stiske Efterretninger« første Gang indeholdt en Bereg-
ning af Prisstigningens samlede Virkning paa et Hus-
holdningsbudget paa 2000 Kr, Beregningen af en Pris-
index, og ganske lignende Beregninger kom man kort
efter ind paa i Norge og i Sverige. Disse beregninger
var oprindelig ret uafhængige af hinanden i de tre
Lande, og dog var det kun i Enkeltheder, at de var
forskellige. De samme Principper for Beregningen var
lagt til Grund i hvert af Landene. Efterhaanden har
disse Beregninger faaet en meget vidtrækkende Betyd-
ning, her i Danmark ikke mindre end i Sverige og
Norge, de bliver imødeset med en offentlig Interesse,
der kun sjælden bliver Statistiken til Del, og har jo
ogsaa, især maaske i de to andre Lande, været Gen-
stand for adskillig Kritik. Under Følelsen af det An-
svar og de særlige Vanskeligheder, som disse Bereg-
ninger medfører, har man naturligvis fulgt nøje med
i, hvad der foregik i de andre Lande, og som sagt
har man for de tre skandinaviske Lande, med Fin-
land som Meddeltager paa de sidste Møder, afholdt
Konferencer for i alle Enkeltheder at gennemgaa hin-
andens Metoder og Materialer. Det har været af me-
gen Betyning for Statistikerne at konstatere den prin-
cipielle Ensartethed i Beregningernes Udførelse, og
paa de Punkter, hvor Fremgangsmaaden er forskellig,
har man taget Lære af hinanden og søger at bringe
Uoverensstemmelserne ud af Verden. Men man er sig
bevidst, at man her har at gøre med et meget sart
Emne, store Interesser afhænger af Statistikens Resul-
tater, og man er her afskaaret fra at rette paa de
engang fastsatte Tal, selv om man paa nok saa
mange Konferencer blev klar over, at Tallene havde
Rettelser behov. Heldigvis har Konferenserne ført til
Klarhed over, at de Ændringer, der kunde være Tale
om, vilde paavirke Tallene i ganske uvæsentlig Grad.
Der er forskelllige andre statistiske Emner, som
det kunde være meget heldigt at faa optaget i det
fælles-nordiske Arbejde. F. Eks. Statistiken over den
industrielle Produktion. Denne behandles i hvert af
Landene, saaledes at der er et Materiale til Stede;
Opgaven er blot den at faa det samarbejdet til et
Helhedsbillede af den skandinaviske Industris Pro-
duktion. Noget lignende gælder Statistiken om Arbejds-
lønnen i de forskellige Fag. Ogsaa her er der Mulig-
hed for at skaffe jævnførbare Oplysninger, der vilde
være af stor Interesse for det samlede Overblik over
de tre Landes økonomiske Forhold og til Paavisning
af Forskellighederne Landene imellem.
Johs. Dalhoff.