Málfríður - 15.09.1997, Blaðsíða 21

Lotte Kristensen:
Ideer til dansk
I skoleáret 1996/97 har jeg
arbejdet som gæstelærer og
konsulent i dansk pá 12 forskel-
lige skoler i Reykjavik. to danske
kolleger, Ulla og Marianne, dæk-
kede pá tilsvarende vis omrád-
erne Reykjanes og Vestfjordene.
Vi var udsendt af det danske
undervisningsministerium som
en del af et storre, flerárigt pro-
jekt til stotte for dansk i Island.
Den danske regering har sat
midler af til formálet, og udover
gæstelærere til forskellige egne
af landet bliver pengene blandt
andet ogsá anvendt til en dansk
lektor ved lærerhojskolen, und-
ervisningsmaterialer og arrange-
menter.
“Do you speak English?” Tit
er jeg blevet stillet det sporgs-
mál, nár jeg i en ny klasse er
begyndt at tale dansk. Ogsá i 6.
klasse dukker sporgsmálet hurt-
igt op, og da eleverne her over-
hovedet ikke er begyndt pá
engelskundervisning, fár det
mig endnu en gang til at tænke
pá, hvor vigtigt det er for sprog-
indlæring, at man lytter til sprog-
et. Gennem fjernsyn og radio
horer eleverne dagligt engelsk,
de er omgivet af sproget i deres
hverdag, og derfor falder det
dem let at tale det.
Tal dansk i timerne
Sádan er situationen des-
værre ikke for dansk! Eleverne
horer ikke dansk omkring sig i
hverdagen, og læreren bliver
stort set eneste „kilde” til sprog-
et. Derfor er det enormt vigtigt,
at dansklæreren taler dansk i
dansktimerne i sá vid udstrœkn-
ing som muligt! Man lærer ikke
dansk ved at lytte til islandsk,
og selv et evt. mangelfuldt
dansk er stadig langt bedre end
islandsk i denne sammenhæng!
Dagligdags danske vendinger
bpr være en naturlig del af und-
ervisningen (se siden „klasse-
værelsets sprog”).
Lytte/forstá og tale
Den islandske sprogunder-
visning har tradition for at
vægte læsning og skrivning - to
vanskelige discipliner i sidste
fase af sprogtilegnelsen. En npd-
vendig forudsætning og grund-
laget for et godt resultat er imid-
lertid, at man ogsá arbejder
meget med de to forste faser i
sprogindlæringen: lytte/forstá
og tale.
Aktive elever keder sig ikke
Det kræver et aktivt ordfor-
rád, som man kun kan erhverve
sig ved at udtale og anvende
ordene. Prov fx ved tekst-
arbejde at lade eleverne for-
berede sporgsmál til teksten og
lav sá en „svar-stafet” i timen,
dvs. at den elev, der har svaret,
stiller det næste sporgsmál til
en elev efter eget valg osv. Ved
gennemgang af nye ord eller
tekster er det en god ide at lade
eleverne gentage i kor efter lær-
eren eller bándet og bagefter
Iæse op for hinanden parvist.
Læreren gár imens rundt og lyt-
ter. Svage elever fpler, at de kan
deltage uden at skulle udstille
deres svaghed, og alle elever
aktiveres. Aktive elever indlœrer
- og keder sig ikke. Ved tradi-
tionel klasseoverhpring taler en
elev ad gangen, mens resten er
passive. Ved partnerarbejde
aktiveres eleverne, og flest
mulige kommer til at tale i lobet
af en lektion. Partnerarbejde er
den mest effektive arbejdsform
ved sprogindlœring! Og partner-
bytte er i den sammenhæng
godt!
Mundtlig kommunikation
At kunne kommunikere, at
kunne - og turde! - anvende sit
ordforrád aktivt giver selvtillid
og lyst til at lære mere. I stedet
for at anvende tid pá oversætt-
else er det langt bedre at arbej-
de med omskrivninger/forklar-
inger, at referere, at stille
sporgsmál, at udtrykke sin men-
ing osv. - færdigheder som elev-
erne i hoj grad har brug for i
mpdet med andre mennesker.
Til mundtlig træning er samtale-
pvelser det mest effektive, og
materialet „Danske rollesimula-
tioner” (kan anvendes fra 7.
klasse) og især „33 opgaver til
par-arbejde” begge fra forlaget
Kaleidoscope kan varmt anbe-
fales! (mapper med kopiforlæg
er ret dyre, men engangsinvest-
ering, kan kpbes hos Náms-
gagnastofnun).
Sprogiagttagelse og
alfabetet
Et af de omráder, som jeg
blev meget opmærksom pá i
21