Málfríður - 15.09.1997, Page 22

l0bet af áret, er betydningen af
sprogiagttagelse. Det er utrolig
vigtigt, og man undgár mange
udtale- og forstáelsesfejl, hvis
man iagttager og sammenligner
fremmedsproget med sit moders-
mál. Et oplagt eksempel er spor-
geordene pá dansk. De be-
gynder næsten alle med hv_. - og
h er stumt! Pá islandsk udtales
hv=kv, og hvis man fra starten
gpr eleverne opmærksomme pá
forskellen, undgár man mange
udtalefejl fremover. Det samme
gælder udtryk som „ég er að
skrifa“ - jeg er ved at skrive! - og
vokalerne œ og y. Mange udtale-
fejl vil kunne spares, hvis man i
begynderundervisningen bruger
tid pá en grundig indlæring af
bogstaverne i det danske alfa-
bet. Specielt vokalerne æ og y
(udtales y - ikke ypsilon!) giver
problemer i hele undervisnings-
forlpbet, hvis de ikke fra starten
indlæres rigtigt. Ofte medfprer
forkert udtale meningsforstyrr-
elser (fx Snæfellsnes/Sjælland,
kylling/killing, sky/ski, by/bi,
skyde/skide), gor sproget van-
skeligt at forstá og hæmmer
kommunikationen!
Styrk faglærerprincippet
Efterhánden blev jeg meget
opmærksom pá en organisa-
tionsform meci stor - og des-
værre - negativ indflydelse pá
danskundervisningen. Om form-
en ogsá findes i resten af landet,
kan jeg selvfplgelig ikke vide,
men jeg stodte pá problemet pá
mange skoler i Reykjavik. Gen-
tagne gange kom faglærere i de
ældste klasser og beklagede sig
til mig over, at eleverne ved
starten af 8. klasse ikke havde
lært nok og som fplge deraf var
negativt indstillet overfor
dansk. Samtidig viste det sig
mange steder, at klasselæreren i
6. og 7. árgang underviser alle
timer i sin klasse, máske med
undtagelse af de praktisk/
musiske fag. Det er der en lang
række ulemper ved, men i
særdeleshed er det uheldigt for
dansk, idet klasselæreren ofte
ikke har de nodvendige faglige
forudsætninger for at undervise
i faget, selvom han/hun gor sit
bedste. Da eleverne i 6. og 7.
árgang pá mange skoler starter
3. lektion med at spise, placeres
dansktimerne tit pá dette tid-
spunkt, hvilket medforer, at en
væsentlig del af undervisnings-
tiden til dansk bogstaveligt talt
bliver spist op! Ordningen er
meget utilfredsstillende for alle
involverede parter, og lpsningen
pá problemet er selvfplgelig at
fá faglœrerne ind i begynder-
undervisn ingen!
Grammatik??
Og sá til et tilbagevendende
sporgsmál: Hvor meget skal vi
gpre ud af grammatik? Mit svar
er, at grammatiske strukturer
fár man fprst og fremmest
fornemmelse af ved at lytte til
og tale et sprog! Fx kan langt
hovedparten af vore elever, nár
de starter i skolen, tale et gram-
matisk næsten korrekt sprog -
uden nogensinde at have ovet
grammatik!
Hvis man sjældent hprer
eller taler sproget, kan man ikke
anvende/overfore grammatik-
opgaver til noget, og indovelse
bliver i sá fald værdilos. Derfor
bpr eleverne have et rimeligt
kendskab til dansk, inden de
begynder at arbejde med gram-
matik, og grammatikovelser bpr
ikke anvendes isoleret i begyn-
derundervisningen. Det má
gerne være sjovt at lære sprog
- lege og spil bpr i de yngre
árgange være væsentlige ele-
menter i undervisningen - og
isolerede grammatikpvelser er
bare sá kedelige! Senere skal
eleverne selvfplgelig lære de
mest grundlæggende regler (fx
-r i nutid pá udsagnsordene),
men helst som en del af tekst-
arbejdet ( fx: find udsagnsor-
dene i teksten - hvilken tid stár
de i? - hvordan kan man se
det?) eller evt. i form af et kor-
tere, koncentreret kursus! At
læse mange boger er ogsá godt
for den grammatiske forstáelse
- og for ordforrádet!
Gentagelser og fordybelse
Indlæring kræver gentagels-
er. Ord og udtryk sidder ikke
fast forste gang men skal oves
mange gange, sá vær ikke bange
for at bruge den nodvendige tid
pá gentagelse og fordybelse.
Hellere ná det halve, som elev-
erne fár indlært, end at ná hele
bogen som „hándarbejde”, dvs.
uden indlæring. Eleverne skal
have forudsætninger for at ud-
fpre stillede opgaver, sá derfor
bpr lektier selvfolgelig ikke giv-
es for uden ordentligt for-
arbejde.
Supplerende materialer
Til slut vil jeg gore opmærk-
som pá, at vi rejselærere - som
en del af evalueringen - har
udarbejdet mapper med under-
visningsmaterialer og undervis-
ningsvejledninger. Mapperne be-
finder sig pá Lærerhojskolen og
er til fri afbenyttelse/kopiering
for alle interesserede.
Lotte Kristensen.
22