Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Síða 18

XIV
Indledning
velse, betegner han allerede paa titelbladet sin afhandling som mere
økonomisk end fysisk. Meget typisk for ham er den lakoniske skildring
af svanen (s. 69): „Dens Sang er behagelig samt Skind og Fiæder
Handelsvare11. Af planter vil han „kun nævne dem, som medføre
nogen Nytte i Husholdningen" (s. 32), og fiskene inddeles efter
kategorier, som afgjort er mere økonomiske end zoologiske (s. 42).
Han søger at beregne indtægter og udgifter ved forskellige arbejder,
for at afgøre, om de betaler sig eller ikke. I den topografiske del
(s. 92 ff.) paapeges, i overensstemmelse med Landhusholdningssel-
skabets ønske (jfr. s. VIII), de forbedringer, der eventuelt kunde ind-
føres paa de forskellige steder: udvidelse af faarebestanden, forøgede
fangstmuligheder, anlæg af vandmøller, nybyggeri, havne. At disse
forslag holdes inden for saare beskedne rammer, er, saaledes som
forholdene var, kun naturligt; for den, der kender Reykjaviks senere
udvikling, virker forslaget om „2 fleere Husmændspladse" paa stedet
(s. 107) nærmest rørende.
Med alle sine mangler er afhandlingen dog et hovedværk i den
ældre topografiske litteratur om Island. Den giver talrige oplysninger
om bygninger, klædedragt, baade, fiskeri, føde og meget andet, saa-
ledes som det var i en karrig egn i landets største nedgangsperiode.
De forskellige beregninger, der er foretaget af en af tidens mest ind-
sigtsfulde embedsmænd med lang erfaring i disse spørgsmaal, vil altid
være af vægt, skønt det er meget muligt, at en historiker, der tager
tidsrummets økonomiske forhold op til alsidig behandling, delvis vil
komme til andre resultater.
Det har utvivlsomt været Skuli Magnussons hensigt at lade af-
handlingen udgive; i fortalen til Islandsbeskrivelsen 1786 (Bibi.
Arnam. V) bebuder han at den skal udkomme ved trykken. Han
har da sandsynligvis tænkt paa den skriftserie som Landhushold-
ningsselskabet begyndte at udsende 1776 under titelen Det Kongelige
Danske Landhuusholdings-Selskabs Skrifter og hvori forskellige af-
handlinger, der var blevet prisbelønnet af selskabet, optoges. Det
varede imidlertid 14 aar inden serien kunde fortsættes med anden
og tredje del, som begge udkom 1790; heri tryktes 10 afhandlinger,
hvoraf fire var blevet prisbelønnet 1775, én 1779, én 1781, to 1782,
én 1784 og én 1786. Dermed skulde turen være kommet til Skuli
Magnussons afhandlinger, men de blev heller ikke trykt i de følgende
dele. Fjerde del (1794) indledes af Olafur Olavius med „Afhandling