Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Side 39

Beliggenhed, Grændser, Inddeeling, o. s. v.
13
de foregive at der opstaaer en Elv fra Søebunden, og bevise sligt
dermed, at Vandet er fersk i stille Veir og kan drikkes. De kalde
ogsaa Røst udenfor Skagepynten, men den er kun en Strømkaabling
paa det Steen- og Sand-Rev, som derfra stikker ud 1/5 Mil. Indenfor
Skagen og paa Svedet er Strømmen af mindre og indudi Fiordene
af en liden Kraft; den forholder sig lige med Flod og Ebbe og gaaer
langs med Landstrekningen, under voxende Vand Nordost og med
aftagende Sydvest, hvilket Indbyg(g)eme kalde Syder- og Norder-
fald. I Springtiderne eller med nye og fuld Maane er Vandets Dyb-
hed med Floden, hvor der er tørt med Ebben
fersk Vand
i Havet
Skage-
Rasten
Flod og
Ebbe
Klokken
Fod Tom. Tim. Minut.
Bosand 9 jf 5 40
Kieblevig 12 3) 5 50
Havnefiord 14 4 6 33
Skeriafiord 14 2 5 50
Reikiavig 4 5 30
Kollefiord II 10 5 50
Hvalfiord 13 8 5 22
Denne store Ulighed mellem Flod og Ebbe foraarsager den lange
Vei, som Baadene maae slæbes meget besværlig til og fra Vandet, saa
ofte de skal bruges, da det er meget faae Steder de kunne ligge flod
Natten over, og da kun med stille Veir. Det hænder ofte, at Søe-
vandet stiger høiere især i October og Martii Maaneder, og naar
slig en høi Flod drives ved stærk Sydvestlig Vind, giør den Skade saa
vel paa Tunene, som og Fiskebaade, Fiskegierder og Landingsteder.
s 7
Fiskebanker ere ikke især bekiendte uden for Skagen andre end Fiske-
de, som søges fra hver Gaard 1/4 til i1/2 Mil fra Strandbredden; dog
mældes seenere § 80 om noget Sommerfiskeri under Fugleskiærene.
Men inden for Skagen ligge de Fiskebanker Svedet, Sudurhraun,
Langleidi, Kambsleira og Vesturhraun, som kan sees af Cartet, og
naar derom forefalder noget særdeeles, da forklares sligt seenere i
det Sogn, hvor det henhører.