Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Síða 43

Beliggenhed, Grændser, Inddeeling, o. s. v.
*7
Luft og Frost om Vinteren; dernæst Sydost med Regn og Tøeveir
i Vintertiden. Østen og Vestenvinde ere siælden saa meget stormen-
de, de stride ofte imod hveranden saaledes, at Skyerne trække op fra
Vester og strax komme tilbage fra Øster, hvoraf foraarsages Regn-
byer om Sommeren og Snee om Vinteren, og saaledes er det rart
at Solskin med klart Veir vedvarer nogle Dage eller over tre Dage
i Rad, undtagen som forbemelt med Nordenvind. Nogle Gaarde
i Esieberg Sogn, der ligge nærmest til det Bierg Esien, ere ikke fri
for Kastevinde med nordlig Storm, hvilke og, dog sielden, række
til Widøe. Taage falder her sielden til stor Hinder, og ikke at ligne
imod den paa andre Steder, særdeles i Nord og Vesterlandet.
I Kiose-Syssel falder vel ofte Snee om Vinteren, dog ikke nær saa
megen som i Nordlandet; i Gulbringe-Syssel falder den endnu min-
dre end i Kiosen, og snart aldrig saa stærk at man ikke kan reise
den alfare Vei, især sønden for Havnefiorden, og naar den falder
der, da bortføres den, enten ved een Dags Nordenblæst, eller tøer
bort ved sønden Regn. Det tilstaae saavel Indfødde som Fremmede,
at Luften i Gulbringe-Syssel er sund og god; men at det saa idelig
afvexlende Regn og Frost forvolder enslags Surhed i Jorden, og er
den største Aarsag til Tuverne, kan vel ikke nægtes.
Den sædvanlige Beskaffenhed af Kulde, Varme, Storm, Blæst og
Nordlys kan tydelig sees af Horrebows meteorologiske Observationer
paa Bessested, fra ite Augusti 1749 til 31te Julij 1751, hvorfra de
senere giorte paa Widøe 1779, 1780 og 1781 ikke ere mærkværdig
forskiellige, undtagen at saa snart den grønlandske Driviis er stødt
til og bleven landfast i Nordlandet, og Nordenvind indfalder, da
synker Mercurius i Reameurs Thermometro til 15 Grader og derover,
men stiger igien saa snart den nordlige Storm ophører. De bemelte
Aar da Horrebow giorde sine Observationer vare fri for Driviisen.
Den 30. Decembr. 1772 var Solens Opgang paa Widøe Klokken 9%
og Nedgang 21/2; følgelig Solen over Horisonten 5 Timer, men læse-
og skrive-lyst 672 Time.
§ 14
Her findes vel lidet eller en Green af Mineralier, saasom Jern,
Vietril, Alun, Bolus, Gips, Svovel og Valkjord, hvoraf kun de to
sidste have hidindtil været benyttede, og erindres seenere under det
Sogn hvor de forefindes.
Kastevinde
Snee og
Regn
Meteorologiske
Iagtagelser
Solens Op-
og Nedgang
Mineralier
Bibliotheca Arnamagnæana, IV
4