Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Page 57

TREDIE CAPITEL
OM
GULBRINGE- OG KIOSE-SYSSELS FRUGTBARHED
OG VÆXTER
§ 33
At fordumtid har voxet Korn i Gulbringe- og Kiose-Sysseler
ligesaa vel som andensteds i Island kan desto mindre nægtes, som
man med de i seenere Tider giorte Forsøg har faaet godt og modent
Kom især Byg paa Bessested, Nes og Widøe i et godt Aar, tillige
med Hamp og Hør paa det sidste Sted; men det kan ikke tydelig
forklares, hvor vidt den Kornvæxt har strækket til Indbyggernes
Underholdning i fordumtid, langt mere godtgiøres at den i Alminde-
lighed har været utilstrækkelig; ligesom og at berørte Forsøge ere
mislykkede i et hårdt Aar, fornemmelig naar den grønlandske Drivis
har stødt til Landet. Hermed er dog ikke sagt, at man skal lade al
Forhaabning fare, især da det er troligt, at Jorden behøver baade
at giødes og arbeides, hvilket ei kan retskaffens skee førend Indhæg-
ningen er istandsadt. Søegaardene i Gulbringe-Syssel have desuden
liden Jord og snart ingen Ledighed til Komsæd, men det er sandt,
at Landgaardene saavel i Gulbringe- som Kiose-Syssel have den desto
meere, som dog ikke kan lignes med nogle øvrige Sysseler i Island,
der have den snart overflødig.
§ 34
Almindelig deele Indbyggerne en Gaards Land-Egn og det der-
paa voxende Græs saaledes:
i, Tun, det er det Stykke Land, hvor Beboernes saavel Bøn-
ders som Husmænders baade Vaanings- og Fæe-Huse staae paa. Det
Kornvæxt
Tun