Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Qupperneq 62

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Qupperneq 62
Qvier og Stude Faar og Beeder 36 IV. Capitel 1037a S Smør a s7< [i .................................... 5 Rdl. 63s/s |i 3 Tønder Skiør a 3 Rdl. 60 |i ............................ 10 „ 84 „ 9V. „ Valle a 67V. |i ................................. 6 „ 83 „ tilsammen .. 23 Rdl. 34’h jj som er 3 Rdl. 95 3/s P meere end det for Søebonden anførte. Naar een Kiøers Yngel anføres som fuldvoxen, hvortil 4 Aar behøve at sættes forud til dens Fuldkommenhed, da bliver eet Aars Fordeel af den samme Koe 31 Rdl. 76 (i, hvorfra alle behøvende Bekostnin- ger bør afdrages. En Koe bliver sielden ældre end 15 Aar, og falder i Prisen efter at den er 8 Aar. Dens Kiød kan veie 7 til 8 L ft og Skindet haardt uden Haar 5 ft. 2, Qvier, Stude og Kalve. Til disse haver Søebonden snart ingen Leilighed. De faae Qvier som findes i Gulbringe-Syssel bringes mest til Veie ved den Fordom, at de hiemmefødde Kiøer skulle være bedre end de tilkiøbte. Forskielen merkes dog ikke uden noget liden det første Sommer, naar en Koe kommer i fremmed Græsgang, som heel bortfalder i det følgende Aar. Landbonden har derimod desto fleere af detteslags Kreaturer, deres Antal dog efter hans Engs Beskaffenhed. En 4 Aar gammel Udegangs-Stud eller Græs-Nød giver i October Maaned omtrent 14 a 16 Lft Kiød, 30 ft; Tallig og Skindet naar Haaret er afskrabet kan veie tørt i mindste 10 til 15 ft ; men bliver den staldet den 5te Vinter, da i Junij Maa- ned omtrent 20 til 24 Lft Kiød, 50 '01 Tallig, og dens Hud ligesaa- ledes behandlet veier 15 til 20 ft. Oxekiød er ansadt i Handels- Taxten 1 Lft pr 12 (i og Tallig usmeltet 1 ft pr 6 [i. En Tyr eller uskaaret Nød kan ikke-læt blive ældre end to Aar, thi i det tredie Aar bliver han som halv-vild, søger Folkene og giør dem Skade. Meere end den halve Deel af Kiør og Stude er kullet og have ingen Horn. 3, S a u d f æ, det er Faar, Beeder og Lam, siges at være af den norske Art, er dog ikke mindre men vel større af Væxt og har bedre Uld. Min Meening er at dets første Generation er fra Skotland. Mange have Horn. Dets Koleur er hvid, sort, brun og graae, og disse Koleurer iblandt melerede med hinanden, dog falder mest af den hvide, kan og med god Oppasning vennes dertil. Sex Faar med sex Lam og sin fulde Uld sætter Landsloven lige med en gild Koe, ved den aarlige Fløttetid, som er 6te Junij, det er
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.