Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Side 72

46
V. Capitel
til Lude-Fløndre, blive de ikke harske. De fanges med Krog, ikke
videre end til daglig Spisning, naar anden Fisk ikke kan haves.
Iblandt disse findes og Tunger, Solea, men disse ere rare og
ingen Mængde af dem, hvorimod Rødspetterne ere desto flere.
3, Silungur, Trutta paa Dansk Forelle, en vel smagende
Fisk, er fornemmelig toslags, enten i de ferske Vande eller Søen, og
begge disse igien toslags, nemlig Aurridi (Ørret) og Bleikia i færsk
Vand men Sioreidur i Søen. Færskvands-Silungur er af mørkere
Koleur end den som gaaer i Søen. Bleikia er rød under Bugen, hvid
paa Siden og brun paa Ryggen; Aurridi har samme Koleur, men des-
uden sorte Pletter paa Ryggen og Siderne. I de færske Indsøer, som
herefter i ethvert Sogn ere navngivne, haves baade Aurride og Bleikia,
dog ikke af den Størelse og angenemme Smag, som i de store Op-
lands-Søer, især Thingvallevand, Arnarvand og Miivand, med fleere
Forandringer og Navne: saa som Birtingur, Hængur, Raudbyrtingur.
I de smaae Elve Helleraa og Laxaa, som udflyde fra de opimod
Fieldene liggende Indsøer, træffes meget siælden den Aurride og
Bleikia, som have hiemme i Indsøen, men vel Ørred fra Søen, som
maaskee er af Laxearten eller en ung Lax; og Siooreidur gaaer ikke
op i Elvene, men holder sig mest i Stranden paa Sandgrund, især
hvor noget Færskvand udflyder, som i Havne- Koile- og Hval-fiorde-
ne. Forbemelte Lax og Silung haves i Søen ikkun i Sommermaane-
derne, men Silungen i de færske Vande det heele Aar.
4, Hrognkelsi; ved dette Navn forstaaes a, Raudmage,
b, Graamage, c, Graasleppa: Lumpus Authorum, Cyclopterus og
Oncotion, paa Dansk Steenbider, Qvapsoe, paa norsk Rognkiækse.
Eggerts og Poulsens Reise giør dette til eenslags Fisk af Han og Hun;
det synes dog ikke gandske afgiort, men kan være lige meget. Den
kommer under Vallen og lægger sig udi Taren i Martii og tager bort
i Julii Maaned; har længe været bekiendt som en god og sund
Spise, men ikke synderlig søgt eller fanget længere end siden 1760,
at Torskegarnet kom almindelig i Brug; siden er dens Fangst bleven
almindelig, især i Hausestads og Reikevigs Tingsogne, dog kun
Graamage og Graasleppa, thi Rødmagen er der meget rar.
5, Sild; denne Fisk er fireslags. a, Havsild, Clupea vulgaris
maxima, Halec et Harengus Auctorum, er den saa vel bekiendte og
meget berømte Sild. b, Kopsild, Clupea qvadruncialis. c, Lodnu-
sild, Lodna, Clupea linea laterali prominula villosa. og d, Trønu-