Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Side 73

Om Fiske
47
sild, Clupea longa arenaria. De tre sidste ere meget mindre end den
første. Samtlig falde de her i en usigelig Mængde, især naar Torske-
gangen § 46 kommer, men fanges ikke videre end § 52 formældes.
6, U p s e, Asellus virescens Authorum, Gadus tripterygius im-
berbis dorso virescente; paa Norsk Sey eller Graae-Sey, er af ad-
skillig Størelse ligesom Torsken; kommer ofte i Mængde indudi
Fiorde og Viger, især i Julii og August Maaned, men bider sielden
paa Krogen og derfor snart aldrig fanges.
7, H a a f u r, Sqvalus pinna ani nulla corpore subrotundo, paa
Dansk Hay, indfinder sig i August Maaned, især da der haves mindst
af Torsk, Stutung og Ise. Den giver vel Tran, og Indbyggerne spiise
den med anden Mad men ikke allene.
8, Geirnefur, Esox rostro utraqve maxilla sub(u)lato, er Acus
og Bellone Auctorum, paa dansk Hornfisk, er meget rar og fanges
siælden.
9, K a r f e, Sparus totus rubens eller Erythrinus og Rubellio
Auctorum.
10, Keila, Gadus (longus minor) dorso monopterygio cauda
minima rotunda.
11, Marhnutur, Cottus Alepidotus, paa Dansk Ulke. Disse
tre sidstbenævnte dog rare og fanges siælden.
12, Tindabichia, Raja clavata, paa Dansk Roche, fanges
lidet, men er skadelig for Flyndergarn.
13, Hliire, Anarricas (minor) maculis nigris rotundis totus
conspersus.
14, Steinbitur, Anarricas; begge disse sidstmælte dog rare,
og bruges naar de fanges til Agn paa Krogen.
15, Musklingur og Kræklingur, Mytulus vulgaris og
Musculus major, haves i stor Mængde, er best og søges mest i Spring-
tiden. Den spises ikke almindelig, men spares til Agn paa Anglerne,
§ 52. Den er ellers fuldt saa god og velsmagende som den Danske
og kan baade syltes og forvares.
3 43
ye, Andre Fiske, som ikke almindelig bruges til Føde.
1, Haakall, Sqvalus cute denticulis pungentibus, paa Dansk Haakall eller
Havkalv. De største ere 9 til 10 Alen lange, give 2 til 2a/4 Tønde Havkalv