Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Side 86

6o
VII. Capitel
Baadenes
Størelse
Bygnings-
Tømmer
5-Mandefar, men Rummene ere derfor ikke fleere, og giør ingen
virkelig Forskiel.
I de øvrige Sysseler i Island ere Baadenes Navne de selvsamme,
saa nær at D eller Fir-Aaringen kaldes Baatur, det er ligefrem en
Baad, thi E, To-Aaringerne bruges ingensteds til Saltvands-Fiskeri,
hverken med Haandliner eller Looder, uden allene i Gulbringe-
Kiose- og Borgefiords-Sysseler, dog meget ulige, efter som Vilien og
Vanen have indført dem i ethvert Sogn og kan sees af den 7de Tavle.
§ 54
Disse Baaders Maal og Størelse, samt Værdie kan anføres, naar
de bygges af Eegetømmer efter 1702 Aars Handels-Taxt, omtrent
saaledes.
Lang største Bredde Dyb Værdie
Kiølen over Stævn under Toften over Toften
Alen Alen Alen Alen Alen Rixdlr.
1 o-Aaring I 221/24 16 “/» 47e f7* 7. 5°
8 „ i i7s I 45/l2 478 1740 74 40
6 „ 97* 1272 37a I ”/48 30
4 » 77« Io7l2 27« 87/ / 48 25/ 1 96 20
2 „ 521/*. 87a 27*4 18/ 124 25/ / 96 10
Vel er Baadebygnings Tømmeret anført under Navn af Eeg, saa-
som Ffastoke- Kiøl- Stævne-Træer og Vognskud i den første Han-
dels-Taxt af 1619 og alle de paafølgende, men tilhører egentlig Sy-
derlandet, Vestmannøe og Sneefieldsnes-Syssel; thi Vestfiordene,
Nordlandet og Østfiordene have aldrig bygt deres Baade af Eeg,
men af Drive- og Norsk Handels-Tømmer. Siden 1776 da Eege-
Tømmerets Pris blev saa meget forhøiet i Handels-Taxten, er Gul-
bringe-Syssel falden paa at bygge sine Baade af Norsk Tømmer,
hvorimod intet mærkværdigt kan indvendes, saanærsom at der, hvor
Baaden'daglig togange skal slæbes over urørlige Steene og Klipper,
slides en Fyrrekiøl snarere end den af Eeg; men dertil svares, at
den maae desto oftere beklædes, som vist giør Bekostningen større.
Ligesa(a) steeg den Norske Fyr og Gran, samt Jern og Tiære i