Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Qupperneq 92

66
VII. Capitel
Klip fisk-
virkning
Terranevs-
Fisk
Fordeel af
Fiskeriet
som ikke medgaae til Fiskernes Spisning, eller især Ravnen ikke
leveres færsk til Handelen. Dette er da Tilvirkningsmaaden af den
saa velbekiendte, berømte Gulbringe- og Kiose-Syssels Haardfisk,
Plat- eller Stok-fisk, enten den er stor, middel eller smaae. Disse
Sysseler viide intet af den paa andre Steder i Landet brugelige Virk-
ningsmaade med Hængefisk, Rotskær, eller Spiilefisk. Deres vel-
passede Fiskegiærder give en stor Kraft til god Fiskevirkning af dette-
slags Fisk, som meerend 200 Aar har holdt den beste Priis paa Mar-
kederne i Evropa.
§ 59
Den 2en Fiskevirkningsmaade er at salte Torsken færsk, og da
A, i et Kar, som holder Saltlagen tæt, hvori Torsken ligger tre
Eetmaal eller 3 Gange 24 Timer, dernæst reengiøres og vaskes i Salt-
lage, og saa udbreedes om Dagen, men om Natten opstables i en
Stak tildækket med Bræder og Vadmel, og ovenpaa den saa megen
Steen som der kan rummes. Denne kan blive færdig ved 8 Dages
tørt Veir, men tilsammen i 24 Dage, da den skal staae de øvrige
16 under bemelte Presse og kaldes Kiøbenhavns-Gadning.
B, Saltes den færske Torsk udi en smal Stak eller Stabel, ikke
bredere end Torsken er lang til, oven paa Bræder eller plat Steen,
hvor Saltlagen rinder bort. I denne Stak staaer Torsken 2 a 3 Eet-
maal, reengiøres siden og udbreedes paa flade Steene eller Møl,
presses ikke videre end at den kan blive plat og lige, kan ikke blive
færdig med mindre end 14 Dages tørt og godt Veir, og kaldes
Terranevs-Fisk. Denne sidste er lættere i Vægten end den første.
Her er og anført den korteste Tid, som Sommertorsken ligger i Salt
førend den bredes ud; men den kan og holde sig om den saaledes
saltet staaer fra Mikkelsdag og ikke udbredes førend mod Værtidens
Ende eller midt i Maij Maaned, da den bliver ligesaa god som den
forbemelte, der ei har ligget i Saltet længere end tre Eetmaal, see
Islandske Literatur-Selskabs 3ie Bind, ite Afhandling.
§ 60
Her maatte maaskee spørges hvad Fordeel en Baadseier, en
Hiemmemand i Gulbringe-Syssel, og en fra andre Sysseler tilkom-