Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Síða 155

Anmærkninger
129
er endnu meere sandt, men saa tung denne Indvænding er, saa læt
vil den bortfalde, naar Smag og Vilie tillige opmuntre de svage
Kræfter. Den Fordom at Fiskerne ei maatte faae Smag i Faare-
qvægs-Avlingens Fordeele, thi saa vilde de forsømme Fiskeriet, er i
disse meer oplyste Tider bleven saa gammel at den behøver ikke at
erklæres; det er ligesom at sige: tillad ikke den Sællandske Bonde
at opelske Frugttræer, thi saa vil han ikke videre pløie sin Ager
eller saae Havre.
8 99
Nceringsuei af Fiskenet.
Aar 1780, som var et meget ringe Fiskeaar, udreedede Gulbringe-
Syssels Indbyggere i Værtiden, som den 7de Tavle udviser 490
Baade med 1545 Mand, dertil havde de selv ikke flere end 705,
og manglede 840 ; følgelig havde ikke kunnet udreede halvsaa mange
uden de fremmedes Hielp, hvoraf sees, hvor afmægtigt Gulbringe-
Syssels Fiskeri er, saavel til egen Indbyggeres Underholdning, som
og til Handelen, naar det maales efter egen Kræfter og ikke faaer
Folk fra andre Sysseler.
Hiemme-Baadenes Hløtter ere ........................... 639
og Mandskabets ........................................ 705
--------- 1344 Hiotter.
De fremmede Baade-Hløtter ............................. 135
og det fremmede Mandskab med de samme ............... 1205
--------- 1340 „
følgelig det halve Fiskeri paa 4 Hløtter nær de fremmede og ikke
Indbyggerne selv tilhørende.
Den hele Værtids Fangst giør til Vægt 2485 Sk® efter den 8de
Tavle; deraf er udført i Handelen 1489 Sk® efter den 9de Tavle,
tilbage saavel til dette Syssels som og de øvrige Indbyggeres Føde
995 Sk®, hvoraf dog det meste paa Grindewig og Bosand, samt
der næst i Kieblevig, hvor de fleste fremmede, som fløtte Fisken
hiem til sin Husholdning. Vil man nu slutte heraf, da er det omtrent
1000 Sk® Haardfisk, som aarlig medgaar til Indbyggernes Føde af
Vinter-Værtids-Fangsten, dog det meste deraf til andre Sysseler,
Bibliotheca Arnamagnæana, IV
11