Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.2003, Blaðsíða 49

Kilder og genrer
47
kan også bygge på navne der forekommer i listen, således fx dateringen
af den ovennævnte kontrakt om sælubu på Ferjubakki i BorgarfjorSur
som af Jon SigurSsson i DI 1 er dateret til omkr. 1100, og i så fald må
være det ældste dokument af denne type som findes (se DI 1:167 ff.).
Det samme gælder for en måldagi for StaSarhraun på Myrar, dateret til
omkr. 1140 (se DI 1:173). DI’s udgivere tager også hensyn til listernes
sprogform, specielt ordforråd, og når alle argumenter lægges sammen,
er tidsfæsteisen nok tilstrækkelig nøjagtig og pålidelig. At bruge disse li-
ster som daterede sproglige kilder som det her er blevet gjort, kan imid-
lertid være betænkeligt, og det vil jeg gøre læseren opmærksom på.371
en nylig artikel om måldagar (Gunnar F. GuSmundsson 1997:63) skri-
ver forfatteren:
flestir [måldagar] eru varSveittir i måldagasofnum biskupsstolanna i af-
skriftum frå 17. old. SamanburSur vi5 einstok frumrit bendir po til a5 af-
skriftum megi treysta. Hitt er verra a5 måldagar urSu til å longum tima og
sffellt var verib a5 bæta inn og breyta. Måldagar geta pannig verib \ morg-
um logum og erfitt ab greina å milli.38
Det at gamle måldagar ofte er optaget mere eller mindre uændrede i nye
samlinger, er den vigtigste årsag til at datering af belæg fra dem må tages
med forbehold. Et par eksempler kan nævnes for at belyse dette nærme-
re. Ordene bokalektari og sæikåpa forekommer to gange i det undersøgte
materiale, hver især i måldagar fra en og samme kirke; bokalektari i mål-
dagar for kirken i Selårdalur, henholdsvis fra 1354 (DI 3:92) og 1397 (DI
4:148), og sæikåpa i måldagar for kirken på Alptamyri, henholdsvis fra
1378 (DI 4:13) og 1397 (DI 4:147). Man ved at en stor del af de middel-
alderlige dokumenter er gået tabt, og hvis fx den måldagi fra 1354 hvori
det ældste belæg på bokalektari forekommer ikke var blevet bevaret, så
ville ordets alder blive flyttet næsten et halvt århundrede frem i tiden. Der
er god grund til at tro at sådan noget gælder for mange ord.
37 En anden sag er at næsten ingen eksempler er hentet fra de ældste måldagar i nær-
værende arbejde, af den enkle årsag at middelnedertyske låneord ikke forekommer i dem.
38 ‘De fleste [inventarlister] er bevaret i bispestolenes inventariesamlinger i afskrifter fra
det 17. århundrede. En sammenligning med de enkelte originaler tyder dog på at afskrif-
terne er pålidelige. Et større problem er det at inventarlisterne blev til under en lang tid,
med tilføjelser og ændringer hele tiden. Inventarlisterne kan således eksistere i mange lag,
og det kan være svært at skelne derimellem’.