Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.2003, Blaðsíða 84

82
Middelnedertyske låneord
enkelte internationale udtryk som geyser, visna (fåresygdom) og litte-
rære termer som saga m.fl.91
Optagelse af låneord kan være en automatisk og for sprogbrugerne
næsten eller helt ubevidst proces forårsaget af ren nødvendighed, d.v.s.
mangel på ord for nye ting og sager fra andre kulturer.92 Ofte skyldes
den dog snarere en almen beundring for det fremmede sprog. Brug af
nye, udenlandske ord som erstatter ældre, hjemlige ord er et lysende ek-
sempel på en sådan prestigebunden optagelse. Men optagelsen kan også
være mere bevidst og for en stor del under sprogbrugernes kontrol; det
gælder fx ofte fagudtryk og termer som først og fremmest tages op og
bruges af en bestemt gruppe mennesker. Islandsk kirketerminologi i den
periode som undersøges i nærværende arbejde, bestod i det væsentlige
af ord af fremmed oprindelse og kan betragtes som et eksempel på dette.
Administrative og kirkelige lån er meget almindelige i den vestlige ver-
den og kan både betragtes som jargon og som de lærdes forsøg på at vise
deres lærdom. Lån af den sidstnævnte type forbliver tit inden for de
kredse hvor de bruges og bliver derfor aldrig folkets eje (jf. Diderichsen
1947:284-285).
En bevidst optagelse af fremmed ordstof kan også skyldes en frem-
med overklasse som har fået magten i samfundet. Et ekstremt eksempel
på dette er oldengelsk efter at normannerne sejrede ved Hastings i 1066.
Sejrherrerne der havde fransk som modersmål, overtog snart alle vigtige
verdslige og gejstlige stillinger i England hvilket på ingen måde stimu-
lerede dem til at lære sig befolkningens sprog. Deres påvirkning på
sproget var omvendt proportional med deres antal (de var sandsynligvis
aldrig flere end c. 50.000 mens englænderne var 1,5-2 millioner) og
91 Det kan tilføjes at Peter Skautrup (1958:10) har den morsomme, men måske ikke så
usandsynlige forklaring (når man overvejer andre alternativer) på udtalen 'beværding (med
tryk på første stavelse) for be'værtning i dansk at den antagelig skyldes islandske studen-
ter.
92 For diskussion om grundene til optagelse af låneord se fx Brøndal (1917:124); Wein-
reich (1953:56-61); Betz (1974:143); van Coetsem (1988:13). Betz anfører følgende tre
grunde som de hyppigste: “Inhaltliche Neuheit, euphemistische Absicht, Reiz und
Schmuck des Fremden”. Den formildende eller forskønnende hensigt (“euphemistische
Absicht”), hvor fremmede ord eller udtryk bruges til omskrivning af noget man ikke øn-
sker at udtrykke på modersmålet, stammer fra samfundets øverste lag og er næppe af sam-
me betydning som mangel på ord eller almen beundring for det fremmede sprog. Wein-
reich (1953:60) nævner det nærmest omvendte fænomen, at “lexical borrowing is utilized
for cacophemistic purposes [...] because of the unfavorable associations of the other ton-
gue” når fx franskmænd bruger tyske udtryk for grimme eller ubehagelige ting; dette føjer
Weinreich til grundene for optagelse af låneord.