Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.2003, Blaðsíða 83

Fremmed påvirkning på ordforrådet
81
Et sprog kan optage ord fra et eller flere kildesprog, beroende på kul-
turelle og geografiske omstændigheder. Dels lånes ordene ved direkte
kontakt mellem mennesker, dels er de formidlet gennem litteratur, især
oversættelser. Ofte er låneordene kommet ad lang vej; de bevæger sig
over sproglige og geografiske grænser, tit sammen med de ting og ideer
de refererer til, og lånes siden ind gennem et tredje sprog. I sådanne
tilfælde kommer modtagersprogets sprogbrugere ikke i direkte kontakt
med det egentlige oprindelsessprog, kun med mellemsproget. Mange
ord findes som låneord i adskillige sprog, og når det er tilfældet, er det
ofte svært at fastslå deres oprindelse. De karakteriseres da undertiden
som vandreord eller kulturord.90
Påvirkning mellem to sprogsamfund er sjældent i balance; sædvanlig-
vis er den større fra det sprogsamfund der står på et højere kulturelt eller
samfundsmæssigt niveau, og i reglen er indflydelsen ligefrem proportio-
nal med kontakten. Under visse omstændigheder kan den sproglige
påvirkning dog være så begrænset at den kun efterlader ubetydelige
mærker selvom der har været ret meget kontakt. Dette synes fx at gælde
for den relativt nære kontakt mellem islændinge og engelske fiskere og
handelsmænd i 1400-tallet som er nærmest usynlig i sproget i islandske
tekster fra denne tid. Kontakten kan også være så ringe i den ene retning
at påvirkningen kun består i lån af enkelte ord, hvorimod den i den an-
den retning kan være så stærk at modtagersproget modificeres betyde-
ligt, enten i ordforrådet eller i hele dets struktur.
Det islandske sprogs indflydelse på andre sprog har været ubetydelig
hvis lærd brug af islandsk som forbillede for orddannelse og ortografi i
færøsk undtages. Oldsaksisk, oldengelsk, latin, middelnedertysk, norsk,
dansk og igen engelsk er de sprog, omtrent i kronologisk rækkefølge,
som direkte eller indirekte har efterladt de betydeligste - om end ikke
lige store - mærker på det islandske sprog, navnlig på ordforrådet. Is-
landsk har derimod næppe påvirket disse sprog overhovedet bortset fra
90 Termen kulturord bruges i reglen om forhistoriske låneord, se bl.a. Kristensen
(1906:19); Hødnebø (1966a:42); Haugen (1976:164) (cultural loans). En anden brug af
ordet eller lignende ord ser man dog ofte i andre sprog, fx hos Bloomfield (1935:444-445)
som bruger cultural borrowing om alle udefrakommende ord der ikke stammer fra et
sprogs egne dialekter, og hos Bach (1977:528) i en diskussion af middelnedertysk påvirk-
ning på dansk hvor ord som tilhører “die allgemeine bereicherung des wortschatzes mit
terminologien und modewortern” kaldes for kulturord i modsætning til “echt mnd.” ord,
især dem der “durchaus zum zentralen, allgemeinen wortschatz gehoren”.