Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.2003, Blaðsíða 79

Den undersøgte periode
77
sig gældende ved århundredets slutning (Seip 1955:339) og som har
sine rødder i den gradvise politiske afhængighed af Sverige og Danmark
som startede omkring midten af 1300-tallet.83 Men der er også andre år-
sager som ofte tillægges større vægt: I 1300-tallet hærgede adskillige
gange store pestepidemier i Norge. Den største af dem overgik befolk-
ningen i 1349-1350, men pestepidemier rasede også 1356, 1370-1371,
1390, 1392 og senere (Møller-Christensen et al. 1968:240, 243 ff.). Man
har fremsat den teori at størstedelen af de skrivekyndige præster og
munke døde i pestepidemierne, især den i 1349-1350, og at den gamle
skrifttradition som var bygget på vestnorsk norm, forsvandt med dem.84
Ifølge teorien begyndte så de der først havde lært håndværket efter pe-
sten, at skrive omkr. 1370. De var ikke tilstrækkelig bekendt med den
gamle skriftsprogsnorm hvilket resulterede i at en sydøstnorsk sprog-
form blev valgt som skriftsprog eftersom der nu var etableret et kancelli
i Oslo.85 Den østnorske indflydelse medvirkede ifølge Seip (1934c: 157)
bl.a. til “opløsning av det gamle språksystem og gjorde det på den måten
lettere for lånordene å trenge inn”.
Det bør nævnes at den gængse opdeling af ældre norsk sproghistorie i
gammelnorsk (frem til c. 1350/1370) og mellemnorsk (c. 1350/1370-c.
1525) er blevet stærkt betvivlet - og med gode grunde - af Rindal
(1993) som påpeger at de fleste novationer der almindeligvis betragtes
som “mellemnorske”, allerede startede i 1200-tallet, og at mange af dem
den dag i dag ikke er fuldt gennemført i norske dialekter. Ifølge Rindal
83 Kong Magnus Smek (1316-1374), sønnesøn til Magnus Ladelås, konge af Sverige, og
dattersøn til kong Håkon V, blev som treårig i 1319 konge over både Norge og Sverige.
Frem til 1332 da Magnus blev myndig regerede de respektive rigsråd over Norge og Sve-
rige. Magnus regerede fra Sverige til 1343 da det norske rigsråd krævede at han overgav
magten til sin søn Håkon VI. Det norske rigsråd styrede derefter Norge til Håkon var ble-
vet myndig, men kontakten med Sverige var selvfølgelig betydelig (Jon Johannesson 1958
passim; Bjorn borsteinsson 1985:103).
84 Se herom fx Christiansen (1946-1948:117). Jf. også Stefan Karlsson (1978:98) om vis-
se ændringer i islandsk skriverskik omkr. 1400 som han forklarer med at professionelle
skrivere har været blandt ofrene i den store folkedød på Island under pesten 1402-1404.
85 Hagland (1986) tvivler ganske vist på at der overhovedet fandtes et normgivende
skriftsprog i Norge før midten af 1300-tallet (se s. 223 ff.). Han peger også på at “Såkalla
vestnorske drag, eller tradisjonelle drag” (s. 78) i mange lovhåndskrifter kan skyldes is-
landske skrivere (se s. 76 ff., 191 og 225). - Hovedpunktet i Christiansens (1946-1948)
teori, nemlig at skrifttraditionen forsvandt sammen med de skrivekyndige under pestepi-
demierne, er dog uafhængigt af om der fandtes en (vest)norsk norm eller ikke, og må sta-
dig anses for at være den mest sandsynlige forklaring på den store forskel som viser sig i
norsk skriftsprog før og efter c. 1370.