Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.2003, Blaðsíða 149

Låneord i teksterne
147
stammer fra middelnedertyskens forstadium, oldsaksisk, må man derfor
danne sig et billede af hvordan disse sprogstadier forholder sig til hinan-
den og til det islandske sprog. Afsnit 5.3.1 berører dette emne fra for-
skellige synsvinkler, og i afsnit 5.3.2 diskuteres nærmere nogle ord om
hvis oprindelse der ikke hersker enighed.
5.3.1 Om oldsaksisk
Den oldsaksiske periode afgrænses almindeligvis med årstallene 800 og
1150 eller 1200,162 hvorefter man taler om middelnedertysk frem til
c. 1500. Egentlige middelnedertyske ord kan således ikke være kommet
ind i islandsk før c. efter år 1200, især ikke hvis man går ud fra den
gængse forståelse af begrebet middelnedertysk påvirkning: at den først
og fremmest indebærer indflydelse fra “hansesproget”, d.v.s. de dialek-
ter der taltes i de tyske handelsstæder ved Østersøen og langs den nord-
lige Nordsøkyst,163 særlig dialekten i Liibeck, hanseforbundets centrum
(jf. Winge 1995:133). Tidsinddelingen er dog problematisk af den grund
at de fleste tekster på oldsaksisk er fra sprogets ældste periode, især 800-
tallet. Fra 1100-tallet findes der fx ingen tekster fra det saksiske område
skrevet på oldsaksisk, kun på latin. Om sprogets udvikling i 1100-tallet
er det derfor svært at udtale sig. I begyndelsen af 1200-tallet begynder
tekster på modersmålet atter at dukke op, nu i den sprogvariant som be-
tegnes som middelnedertysk (jf. Lasch 1914:3; Krogmann 1970b:211-
212, 228). En følge af dette hul i vores viden om det saksiske sprogs ud-
vikling er at lingvistiske kriterier for at betragte låneord som stammende
fra oldsaksisk har en begrænset brugbarhed.
Selvom adskillelsen mellem oldsaksisk og middelnedertysk omkr. år
1200 ikke må tillægges for stor betydning, så skelner man i reglen mel-
lem den påvirkning på de nordiske sprog som stammer fra oldsaksisk og
den yngre middelnedertyske indflydelse eftersom det næppe er før efter
161 Gavnlige oversigter over middelnedertysk findes fx i de følgende værker: Liibben
(1882); Lasch (1914); Sarauw (1926); Krogmann (1970b); Peters (1973); Cordes (1983).
Om middelnedertysk påvirkning på de nordiske sprog kan bl.a. læses hos: Brattegard
(1945-1946); Wiihren (1954); Johannisson (1968); Tomqvist (1977); Hyldgaard-Jensen
(1983, 1987); Elmevik (1987); Simensen (1989a); Braunmuller (1993, 1994, 1995).
162 Visse forskere sætter dog grænsen mellem sprogstadieme så tidligt som i 1100-tallets
første halvdel (se henvisningerne hos Krogh 1996:126).
163 Se kortet hos Edlund & Hene (1996:48). (Samme kort i Hansen & Lund 1994:60).