Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1968, Blaðsíða 16
XIV
Indledning
sin hjemegn og bosatte sig pá Vestlandet, fra 1852 pá
Flatey i Breiðafjord, hvor han resten af sit liv særlig
beskæftigede sig med litterær virksomhed.
Kort efter at Oldskriftselskabet havde udsendt sin
opfordring til indsamling af folkeminder pá Island
(se s. xxivff.) begyndte Gísli Konráðsson at samle
talrige afskrifter og opskrifter i tre store boger, som
indeholder digte og prosa i broget blanding. De findes
nu i Landsbókasafn, men er kommet dertil ad for-
skellige veje:
Lbs. 1292 4to fra præsten Eiríkur Kúld. Titelbladet,
“Ýmsar Islendskar Sagnir samanritaðar at bón ens
Norræna Fornfræða-Felags (uppkast) með ýmsum
Kveðlíngum oc Gátum”, viser at Oldskriftselskabets
initiativ har ansporet G.K. Bindet indeholder ingen
viser og nævnes ikke i det folgende.
Lbs. 1293 4to fra dr. Jón Þorkelsson, som i 1894
havde fáet det fra Skúli Sivertsen i Hrappsey (1835-
1912); denne betegnede bogen som “Gráskinna”.
Lbs. 2856 4to fra Ólafur Eyjólfsson (1874-1938),
som stammede fra Flatey.
Af krydshenvisninger i de to sidstnævnte, se nærv.
bind s. 54 og 70, fremgár at Gísli Konráðsson selv
har betegnet 1293 som forste del (hluti), 2856 som
anden del.
Om 1293 ses at det má være skrevet i árene 1847-50;
det forste árstal fremgár af siderne 16 og 32, det sidste
af s. 701 (jfr. nedenfor). I 2856 forekommer nogle árs-
tal som viser hvornár de págældende sider tidligst
kan være skrevet: 1847 (s. 689), 1849 (s. 267, hvor
der henvises til et brev til skriveren fra dette ár,
s. 711), 1850 (s. 708, 867, 868, 872, det forste sted
vistnok en senere tilfojelse), 1851 (s. 873).
Blandt indholdet af 1293 og 2856 er der nogle
viser. De forst skrevne má antages at være optegnet
i Skagafjord, men en række andre, samt enkelte til-