Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1968, Blaðsíða 27

Indledning
xxv
tion, er af des större Vigtighed, som den er nærmere be-
slægtet med Trosmeninger og Skikke, der nu maa see en
snar Undergang imöde.
Næsten i ethvert Land er noget blevet gjort for at bevare
de svævende Erindringer ved gamle Folks mundtlige Frem-
sigelse og dennes Optegnelse; de derved fremkomne Værkers
Værd er nu almindelig erkjendt.
Medens det gamle Island i folkeliistorisk Henseende staaer
höiere end ethvert andet Land i og udenfor Europa, afgiver
det nyere Island maaskee det eneste Exempel paa et euro-
pæisk Folk, blandt hvilket man endnu ikke saaledes har
omhyggelig samlet Folkesagn, Sange, Kjæmpeviser og
Legender fra Almuens egen Mund. Om slige Levninger der
ere tjenlige til at oplyse Nordens Mythologie og Historie,
kunne vi ikke sige; i alle Tilfælde synes de dog at maatte
kunne afgive gode Bidrag til vor fuldstændige Kundskab om
populair Arehæologie og Digtning.
At noget sligt endnu maa være til der i Landet, synes
Analogien at vise, og man finder virkelig Spor til noget lig-
nende i gamle skrevne Samlinger. Hvor længe det vil kunne
modstaae nyere Sæders og Opdragelsens Indflydelse, eller
hvor snart det vil blive fuldkommen udryddet, er et andet
Spörgsmaal. I andre Lande er det i det mindste vist, at det
nu forsvinder umaadelig hastig.
Jeg tillader mig derfor at foreslaae, at Selskabets Besty-
relse udsteder Circulairer til Præster, Studerende og andre
dannede Mænd i Island, som bedst maatte kunne synes at
være skikkede dertil, om at samle og optegne blandt Almuen,
til Bevaring i Selskabets Archiv og fremtidig hensigtsmæssig
Afbenyttelse, saadanne folkelige Sagn og Sange, Overtro,
Legender m. m., som endnu kunne erindres af gamle tro-
værdige Mænd og Kvinder, overeensstemmende med deres
mundtlige Fremsigelse. Hertil höre især:
1. Gamle Folkeviser, hvoriblandt de ældre, utrykte og
nu kun lidet bekjendte Rímur, især de saakaldte Fornkvœði,
Dansleikar, Vikivakar o. s. v.; ogsaa andre Vísur og Kvœði
af alle Arter, der forhen enten ikke ere trykte eller vitterlig
ikke ere för optegnede.
2. Börneviser, som fra gamle Dage af ere af Mödre eller
Ammer blevne sjungne for Börnene i Island, — eller andre,
hvilke man har lært dem at synge for deres eget Morskab.
3. Sang-, Börne- og Fokelege. Saadanne Leges udför-
lige Beskrivelse, saavel inden som uden Dörre, samt Opteg-