Færøsk Kirketidende - 01.10.1890, Qupperneq 4

Fyrsterne og Ridderne lagde ikke Fin-
grene imellem; Thomas Miinzer selv blev
fangen og halshugget. (Forts.)
FRA UDLANDET.
Man har i England faaet en Tanke,
som vækker stor Opsigt, særlig fordi den
er fremkommen fra den engelske Kirkes
øverste Tilsynsmænd, den nemlig, at der
atter skulde oprettes Munkeordener paa
evangelisk Grund. Disse nye protestantiske
Munke skulde saa virke som en Slags Læg-
prædikanter under Kirken, i den Tid, de
virke, skulle de leve ugifte, og de skulle
love at blive i Ordenen et vist Antal Aar,
dog næppe mere end 5 Aar ad Gangen,
efter den Tid staar det dem frit for at
træde ud af Ordenen og gifte sig, om de
ønske det. Kristne Mennesker ville sikkert
kunne hilse denne Bevægelse med Glæde;
thi det kan næppe være Tvivl underkastet,
at Reformatorerne her gik for vidt i deres
Ivrighed, da de ganske bortkastede Munke-
væsenet, og havde Luther faaet Lov til at
raade, var det heller ikke sket, om end der
naturligvis var meget ved det daværende
Munkevæsen, han ønskede forandret. Det
er kun de dovne Munke, der ere en For-
argelse for Verden, de flittige Munke have
altid været og ville altid blive af stor Be-
tydning og til stor Velsignelse. Desuden
har sikkert de fleste Kristne, navnlig de,
der berede sig til Præstegjemingen, til en
Tid godt af at underkaste sig et rigtigt
Munkelivs Savn og Anstrængelse for Guds
Riges Skyld, vel at mærke til en Tid, thi
for Livstid var det vel næppe sundt. —
Navnlig i England trænges der maaske
særligt til saadanne I.ægprædikanter, thi
vel maa det siges, at Englænderne af Na-
turen ere et gjennemreligiøst Folk, men
dog er det vist, at mange Mennesker der,
særlig i den uhyre By London, kjende
lige saa lidt til Kristendommen som Ne-
grene i det indre Afrika. Følgende Hi-
storie, der for et Par Aar siden gik for
sig i en engelsk Retssal, viser det bedre
end mange Ord: En 12-Aars Dreng skulde
forhøres; inden Forhøret skulde Drengen
tages i Ed. Dommeren spurgte da: »Har
Du aflagt Ed før?« »Nej!« »Ved Du,
hvad det vil sige at aflægge Ed?« »Nej!«
»Har Du da aldrig lært Religion?« »Nej!«
»Ved Du da ikke, hvem Gud er?« »Nej!«
»Den Dreng kan ikke bruges til Vidne!«
Naar saadant i vort Aarhundrede kan gaa
for sig i et »kristent« Land, saa trænges
der vistnok til Lægprædikanter, Munke,
eller hvad man vil kalde dem, som kunne
hjælpe Præsterne i deres mange Gange
uoverkommelige Gjeming.
FRA FÆRØERNE.
Pastor Iver Petersen Dall, der under
8de Marts 1885 blev ansat som Sognepræst
for Nordstrømø Præstegjæld, blev under
gde Juni 1890 forflyttet til Sognepræst for
Torslev og Svenstrup Menigheder under
Aalborg Stift og afrejste herfra med Post-
dampskibet den 28de August. I de 5 Aar,
han har været Præst heroppe, har han
virket til Velsignelse for Guds Riges Sag
baade paa Nordstrømø ogpaaVaagø, hvor
han har været betjenende Præst i omtr. 4
Aar. Hans Gaver gik maaske nærmest i
Retning af Sjælesorgen, men i denne Gren
af Præstevirksomheden naaede han ogsaa
særlig højt, idet hans ejendommelig stille
Personlighed øvede en egen Magt over
Sindene. Han optraadte med Kraft mod
Sektvæsenet, hvor det mødte ham, og han
har sikkert gjort, hvad der stod i hans
Magt, for at hindre dets Udbredelse paa
Nordstrømø. Han vil længe blive mindet
med stor Kjærlighed heroppe, særlig er
Indbyggerne af Sørvaag Bygd ham tak-
nemmelige for hans ihærdige Arbejde for
at skaffe dem deres nuværende smukke
Kirke.
Under Vakancen bliver Nordstrømø
Præstegjæld betjent af Vaagøpræsten.
De, som maatte ønske Artikler eller
lign. optagne i Bladet, bedes mundtlig
eller skriftlig henvende sig til Udgiveren.
— Udgiveren har bestemt sig til i I.ighed
med flere andre Blade at lade »Færøsk
Kirketidende« afstaa en Plads til en »Brev-
kasse« ; Meningen er da den, at man til
Udg. kan sende Spørg smaal om kirkelige
og kristelige Sager, og man vil da — saa
vidt muligt — faa Svar i et følgende Nr.
»Færøsk Kirketidende« udkommer en
Gang om Maaneden til en Pris af 1 Krone
aarlig.
»Færøsk Kirketidende« bestilles i
Thorshavn: hos Boghandler Jacobsen, paa
Nordstrømø: hosKjøbmand Reinert; andre
Steder: hos Præsten.
Trykt i „Færo Amtstidende“s Bogtrykkeri.