Færøsk Kirketidende - 01.10.1891, Blaðsíða 2

Færøsk Kirketidende - 01.10.1891, Blaðsíða 2
Tre Salmedigtere. (Fortsat.) I Aaret 1737 blev Brorson forfremmet til Stiftsprovst i Ribe, og herfra udsendte han 2 Aar efter sit livs Hovedværk, kaldet ^Troens rare Klenodie«. Denne herlige Bog' indeholdt en stor Mængde dejlige Salmer, saaledes de bekjendte »Op al den Ting, som Gud har gjort«, »Den Tro, som Jesum favner«, »Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar«, »Staa fast, min Sjæl, staa fast«, »Vor Trængsel, hvor besværlig«, samt en stor Del Oversættelser fra andre Sprog, hvoriblandt vi kun ville nævne denne ene »Bryd frem, mit Hjærtes Trang at lindre«. Efter at dette Brorsons Hovedværk var ud- kommet, var hans Berømmelse sikker og grundfæstet; selve Kongen havde faaet Øjet op for, hvilken Kraft hans Lands Kirke besad i Stiftsprovsten i Ribe; der fortælles saaledes, at Kristian den sjette en Gang i disse Aar havde foretaget en Rejse i Sønderjylland, hvor han havde truffet Brorson. Kongen skulde da have spurgt ham, om det var ham, der havde forfattet Salmen »Op al den Ting, som Gud har gjort«, og da Svaret lød bekræftende, skulde Kongen have lovet ham Bispestolen i Ribe, naar den maatte blive ledig. Hvor megen Sandhed der er i denne Fortælling, er det vanskeligt nu at afgjøre, men saa meget er vist, at Brorson i Aaret 1741 blev ud- nævnt til Biskop over Ribe Stift. Som Biskop roses Brorson for at have været en saare nidkjær Mand, idet han ikke blot var ivrig for Kirkens indre An- liggender, men ogsaa med Alvor og Styrke tog sig af de mange med et Bispeembede forbundne verdslige Forretninger; ogsaa som Prædikant fremhæves han som noget særligt, og der var saa stærk en Tilstrøm- ning, naar han prækede i Domkirken, at flere af Tilhørerne maatte ligge paa Gulvet for at faa Plads. Og dog var Brorsons Bispedage sikkert de mindst lykkelige i hans Liv, og ikke saa underligt, thi just i de Dage, han stod i Begreb med at drage til Kjøbenhavn for at modtage Indvielsen til Biskop, døde hans Hustru, hans Ung- doms elskede, i Barselsseng med det 13de Barn. Denne Begivenhed berørte ham saa smerteligt, at han endog en Tid tænkte paa atter at frasige sig det ansvarsfulde Embede, der var blevet ham til Del, noget han alligevel opgav at gjøre. Megen Sorg og Modgang ramte ham i den følgende Tid, da han af de 13 Børn mistede de 10; ganske vist indgik han atter Ægteskab med en Søster til sin Broders Hustru, og med hende havde han 3 Børn, men Sorgen over sin Ungdoms Hustru og de 10 Børn glemte han aldrig; derfor er der ogsaa en stille Smerte ved alle hans senere Salmer, og det mærkes paa dem, hvor han længes efter Udfrielsen af det jordiske Fængsel. Brorson havde i sin Tid, i de lykkelige Dage i Randrup og Tønder, været en livs- glad og munter Mand, men nu var den gamle Biskop bleven alvorlig og stille, bøjet under Korsets Vægt. Paa sine gamle Dage blev han endnu hædret paa forskjellig Maade, saaledes blev han i Aaret 1760 kaaret til Doktor iTheologien; faa Aar efter hensov den gamle Digter en smuk Sommerdag, den 3dje Juni 1764. Aaret efter Biskop Brorsons Død ud- gav hans Søn endnu en lille Samling Salmer, skrevne under Biskoppens sidste Aars svære I .idelser baade paa Sjæl og Legeme; de bære næsten alle Mærkerne af en Åland, der er gaaet Korsets Skole igjennem, men som har vundet Fred i Hjærtet gjennem Strid og Lidelser. Sønnen gav dem det ret betegnende Navn: »Svane-Sang«. Heri findes blandt andre »Naar mit øje« og »Her vil ties, her vil bies«, de to uendelig vemodige og dog uendelig fortrøstnings- fulde Salmer. I denne Samling findes for Resten ogsaa den bekjendte, noget smag- løse Kæmpevise om David og Goliath: »Goliath drog fra Gath for paa Saul at lægge Skat« o. s. v. Vil man sluttelig spørge, hvad der er Særkjendet for Brorsons Salmedigtning, maa man svare, at medens Kingos Salmer mest ere historiske, behandlende enten bibelshistoriske Begivenheder eller dog noget der lever, er og virker udenfor os, saa behandler Brorson mest Sjælens egne Rørelser; den ængstede, enlige, fromme Sjæl, den forstaar han, og den beskriver han i sine milde, bløde Toner; saaledes Salmen »O, Du min Immanuel« eller den længselsvækkende »Hvo vil med til Himme- rige«. Hvilken mild Fred er der ikke i en Salme som »Et helligt Liv, en salig Død«, hvilken Sejersjubel i »Den store hvide Flok, vi se«! Paa den anden Side kunde Prorson naturligvis som alle andre store Digtere være uheldig, saaledes som man blandt andet ser af hans uskjønne og smagløse Salme »Hvad est Du dog skjøn«. De fleste af Brorsons Salmer optoges i Pontoppidans Salmebog, der paa mange Steder fortrængte Kingo, og de allerfleste af hans værdifuldeste Salmer vil man finde i Roskilde Konvents Salmebog, Da den gamle Biskop en smuk Søndag- morgen var sovet hen, blev han jordet i Ribe Domkirke, nær ved Alteret; en Marmortavle i Kirkens Væg er sat til hans Minde, og paa den ses Kong David med

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.