Færøsk Kirketidende - 01.11.1891, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.11.1891, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af EMIL BRUUN. 2. Aarg. November 1891. Nr. 2. 21de Søndag efter Trinitatis 1890. Ev,: Joh. 4 Kap. 34—42 V. »Og Manden troede selv og hele hans I fus«; det blev, som det gamle Evangelium til i Dag fortæller os, Resultatet af den kongelige Tjeners Møde med Jesus. Vi »Vi tro nu ikke længere for Kvindens Tales Skyld, thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Kristus«; i denne Bekjendelse er levende skildret, hvad der blev Resultatet af Samaritanernes Møde med Jesus. I begge Tilfælde blev Udgangen den samme; de, der kom til Jesus som søgende og spørgende Mennesker, bleve hjulpne ind i Troen og gik fra ham som troende Men- nesker. Og alle kristne Mennesker og alle, der have nogen Forstaaelse af, hvor herlig en Gave der skjænkes den, hvem Troens Gave gives, og hvor godt det Menneske har det, der kommer til at hvile i en ægte, sand og levende Tro, de vil strax være enige om, at en mere velsignet Udgang paa Mødet end den, der ligger i Ordene: »de troede«, kan hverken tænkes eller nævnes. Thi Troen er jo Haanden, der griber og fastholder Gud og hans Naade, erBaandet, hvorved Livsforbindelsen knyttes og vedligeholdes mellem Jesus og Menneskehjærtet, og er saaledes Betingelsen for, at et stakkels syndigt Menneske kan blive et benaadet og frelst Menneske, der har det godt i Tid og Evighed. At blive et ærligt og oprigtigt troende Menneske, det er at blive det største og bedste et Menneske kan naa at blive, og kan det med Sandhed siges om os, mens vi leve: han eller hun er et ærligt troende Menneske, og kan det med Sandhed siges om os, naar vi ere døde: han eller hun var et oprigtigt troende Menneske, da er der sagt det herligste og skjønneste, der kan siges om nogen. Et saadant Efter- mæle har Evangeliet sat den kongelige Tjener og Samaritanerne. Men dertil vil Vorherre Jesus ogsaa, at Du og jeg skal naa. Og netop derfor nøjes Evangeliet ikke med at vise os Udgangen og Maalet, men det skildrer tillige Vejen og Ud- viklingen, der fører dertil, siger ikke blot: se her et troende Menneske, men ogsaa: se, hvorledes disse Mennesker bleve troende, at alle de, der have Trosvillighed ikke skulle være henviste til at søge og famle i Blinde, men kunne have Vejen anvist, der fører til det velsignede Maal. Om denne Vej til Troen og ind i Troen vilde jeg gjærne efter Evangeliets Anvisning tale i Dag. Gud give for Jesu Kristi Skyld ved sin gode Helligaand Naade til, at det maa gjøres saadan, at vi ikke blot faa sand og sund Oplysning om Troens Vej, men at ogsaa de, der staa udenfor, maa faa Eyst til at betræde Vejen, og at de, der ved Guds Naade ere komne ind paa Vejen, maa tilskyndes til at gaa fremad. Skal der tænkes sundt og tales sandt om Troens Vej og om Troen, da er der et, som først og sidst maa haves for Øje, dette, at Troen er en Guds Gave, er Helligaandens Naadegave og Naade virkning i Menneskehjærtet. Af sig selv og ved sig selv kan intet Menneske, saadant som det er af Naturen, betræde Troens Vej. Til alle Tider vil her Luther beholde Ret, naar han i Forklaringen til den tredje Trosartikel siger: jeg tror, at jeg ikke af egen Fornuft eller Kraft kan tro paa Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham. Førend Bevægelsen fra Vantroens Land ind i Troens Verden kan begynde, maa der ske et Naadens Under. Vore lutherske Fædre talte ofte og meget om en Side af Naaden, som der nu for det meste gaas forbi i Tavshed eller som der nu gaas let henover, nemlig den forudgaaende eller forberedende Naade, hvorved de forstode den Guds Naade, der virker ind paa Mennesket, kalder Trosvilligheden frem og lægger Trosevnen ind i Hjærtet og derved gjør Mennesket skikket til at tro. Og det er sand og sund kristelig Tale, den hviler godt og fast paa Gudsordets Grund, thi det er jo netop om denne forberedende Naade, Jesus vidner i det bekjendte Ord: »ingen kommer til mig, Sønnen, uden Faderen, som mig udsendte, drager ham«. Skal et Hjærte faa et velsignet Møde med Jesus, blive i Stand til at lægge sig ind i Jesu Favn og faa Jesus, hans Naade og Frelse, hans Fred og Glæde ind i sig, saa maa der først ske en Dragelse, saa maa

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.