Færøsk Kirketidende - 01.01.1892, Blaðsíða 3

Færøsk Kirketidende - 01.01.1892, Blaðsíða 3
signelse, Du opvække kraftige Vidner baade hjemme i Kristenheden og ude blandt Hedninger, Du lægge fremfor alt Kjærligheden ind i vore Hjærter, hvorved al denne som al anden Gjerning kan lykkes ja »I ad det nu til fælles Gavn Lykkes ret i Jesu Navn! Driv med Kraft i Guddomsrøsten Avling Din til Gyldenhøsten!« Amen! Et lille Forslag. Mange Steder have Fiskerne bibeholdt dengamle, smukke Skik at synge en Salme, hver Gang de ro ud paa Fiskeri, og hver Gang de atter vende hjem. Ved den første befaler man sig Gud i Vold, ved den anden siger man ham Tak for endt Dagværk, samt fordi han har bragt En frisk og sund tilbage. I gamle Dage brugte man jo ude- lukkende Kingos Salmebog til Kirkebrug, og det var derfor heller ikke underligt, at man brugte disse Salmer ogsaa paa Søen; de vare jo selvfølgelig ogsaa Hjærtets Toner for sin Tid. Saa indførtes »evan- gelisk-kristelig Salmebog« mange Steder, men de fade og udvandede Salmer, som deri fandtes, kunde selvfølgelig ikke tiltale Menigheder, der vare vante til Kingos kraftige Kost; derfor var det heller ikke til at undres over, at Fiskerne lode »den evangeliske« være, hvad den var, og ved- bleve at lade de gamle, kjendte Toner lyde over Havet. Ingen vil nu mene, at de Menigheder, der endnu bruge og elske deres kingoske Salmer, skulde begynde at synge andre Toner, naar de sejle ud til eller vende hjem fra deres mangen Gang farlige Gjerning; det skal selvfølgelig ikke være Hensigten med dette »lille Forslae«. Men Tallet paa de Menigheder, der endnu ikke nave be- gravet den gamle Salmetone for at lade den opstaa igjen i en ny og forynget Skikkelse, er stadig i Aftagende, og de Steder, der have indført »Roskilde Kon- vents Salmebog«, særlig med Tillæg, kunne glæde sig ved at have en Salmebog, som til Trods for ubestridelige Mangler, alligevel ogsaa har ubestridelige Fordele, i det langt Største Parten af Salmerne er skrevet i en Grundtone, som er ægte kristelig. Nu spørger jeg: Er det naturligt, og er det ægte, sandt, eller hvad man skal kalde det, at Menigheder, som i Aar og Dag have sunget de nye Salmer i Guds- husene og i Hjemmene, endnu stadig bruge Kingo paa Søen? Alle ere jo ganske af- vænnede med disse Toner, der høre en længst svunden Fortid til, og særlig for den helt unge Slægt maa de jo staa som noget fuldstændig fremmed. Hvad var da rimeligere, end at man lod baade »Nu henflyer jeg til Din Naade« og »Ære være Gud Fader i Himmerig« hvile med Tak for, hvad de gjennem Aarhundreder have fremmanet i Sjælene, og at man lod baade sin Bøn og sin Taksigelse træde frem paa Kristenfolkets nye Maal, der dog i Grun- den er og bliver det gamle! Synes Du maaske ikke, vi have Salmer, vi kunde bruge i Stedet for det gamle? Slaa da op i "Din »Roskilde Konvents Salmebog« paa Nr. 39, da vil Du finde en dejlig Salme til Udfærden: »Befal Du Dine Veje og al Din Hjærtesorg Til hans trofaste Pleje, Som bor i Himlens Borg! Han, som kan Stormen binde Og lede Bølgen blaa, Han kan og Vejen finde, Hvorpaa Din Fod kan gaa.« o. s. fr. Eller tror Du maaske ikke, den Salme kan finde Vej til Dit Hjærte med al den Tillid til Gud, den aander? Og nu ved Hjemfærden ? Hvad mener Du der om en Salme som Nr. 572, den første i Tillægget? »Alt staar i Guds Faderhaand, Hvad han vil det gjør hans Aand, Af Guds Naade, Til Guds Ære, Evig glade vi skal være I vor Herres Jesu Navn!« Tror Du ikke, de jublende glade Ord kunne faa Ærende til det dybeste hos Dig? Vilde blot et Baadsmandskab med lidt mere frisindet Tankegang begynde, skulde sikkert nok flere følge efter; sker det ikke, vil den gamle Skik med at synge paa Søen sikkert helt forsvinde; thi altid flere af den yngre Slægt maa sidde tavse, fordi de hverken kjende Ord eller Melodi paa de gamle Salmer, og til sidst ville de alle sidde tavse, og Sangen forstumme; men jeg er vis paa, at de nye Toner skulde klinge højere og lyde stærkere i Hjærterne end de gamle, der ikke længere ere den Menigheds aandelige Ejendom, som den var i gamle Dage. Og først da ville vi fuldt ud kunne synge: »Og lovet være den Hellig-Aand, Som giver os af sin Naade, Den Ære haver været af evig Tid, Og bliver foruden al Ende, Gud os sin Naade sende!* FRA UDLANDET. Man har i den senere Tid i Tysk- land drøftet Spørgsmaalet om Ophævelse af Ofre eller anden Betaling til Præsterne for Udførelsen af alle saakaldte ministeri- elle Forretninger, altsaa baade Daabs-, Konfirmations-, Vielses- og Begravelses-

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.