Færøsk Kirketidende - 01.06.1892, Blaðsíða 3

Færøsk Kirketidende - 01.06.1892, Blaðsíða 3
Fra Korsets Træ han Jorden nu forlader, Fra Korsets Træ han stunder mod sin Fader; Fn fattig Røver han ved Haanden tager, Og op mod Himmelen de begge drager. Med Flammesværdets luerøde Banner For Paradisets Port Keruben stander; 1 fire Tusind Aar han Eden skærmed', Hvor ingen kvindefødt sig havde nærmet. Nu hæver han sit Blik og stirrer nøje, To Adamssønner staar der for hans Øje; Sært grubler han og sysler med den Tanke: Hvo vover nu paa Edens Port at banke? Men Sønnen frem med Røveren nu vanker: »Det Jesus er af Nazareth, som banker!« Kerubens Flammesværd sig ydmygt nejer For ham, der Navnet over Navne ejer. O, Herre Jesus! Naar jeg mæt af Dage Skal mod Din Faders høje Himmel drage, Da frygter jeg for Englens Blik at møde, Og for Kerubens Flammesværd, det røde. Saa tag mig, Herre! i Din Haand den stærke, Og bank for mig paa Helligdommens Kirke, Og sig, naar Kerubim imod mig anker: ?Det Jesus er af Nazareth, som banker!« E. B. En lille Sammenstilling. Da vi antage, at det for enkelte af vore Læsere vil kunne frembyde en vis Interesse at se en Oversigt over Menig- hedernes kirkelige Betjening i de for- skjellige Dele af det danske Monarki, skulle vi hidsætte følgende Skema*): 's ' /* mark.f havn. øerne. lslana i Præst paa hvormange O Mil..... i Kirke paa hvormange D Mi)..... «/s i Præst for hvormange Mennesker . . . 2126 6780 2000 555 1 Kirke for hvormange Mennesker . , . 1400 16667 350 279 /so 3Vi 13 6'/, *) Tallene ere gjennemsnitlige og omtrentlige; An- givelserne ere for Danmarks Vedkommende ud- regnede efter A.F.Asmussen, Ny gejstlig Stat, Kbn. 1890, for Islands efter Biskop HallgT. Sveinssons Artikel „Breytingar a kirknaskipun" i „KirkjubJadiS" Febr. 1892. Det vil heraf ses, at Færøerne egent- lig talt ikke kunne kaldes ugunstigt stillede i Henseende til kirkelig Betjening. 1 Sammenligning med det øvrige Kongerige vil det ganske vist ses, at der heroppe gjennemgaaende er betydelig større Afstand mellem Kirkerne, ligesom der ogsaa i Hen- seende til landets Udstrækning gjennem- snitlig er langt flere Præster der end her; men saa snart man tager Hensyn til Folke- mængden, vil det snart vise sig, at det hele Forhold kun er rent tilsyneladende, be- grundet i de forholdsvis uhyre Landstræk- ninger paa Færøerne, der ere ganske ube- byggede: Til samme Folkemængde er der nemlig flere Præster paa Færøerne end i Danmark, og netop 4 Gange saa mange Kirker, idet heroppe de fleste, endog helt ubetydelige Smaabygder, have deres egen Kirke, hvad der jo langt fra er Tilfældet nede. Og dette Forhold viser sig endnu tydeligere, hvad Kjøbenhavn angaar, hvor der ganske vist paa et forholdsvis lille Landomraade er samlet en stor Mængde Kirker og endnu flere Præster, men hvor den uforholdsmæssig store Befolkning dog bevirker den øjensynligste Kirkenød. Denne er endda større, end ovenstaaende Skema formaar at vise, idet en Del af de kjøben- havnske Gejstlige ikke virke som lige- fremme Menighedspræster, men i en bestemt afgrænset Virksomhed som Hospitals-, Arrest- og Fængselspræster o. s. fr., saa- ledes at Antallet af Mennesker for hver Præst i Virkeligheden burde anslaas langt højere. Hvad endelig angaar Forholdet til Island, da synes dette Land ganske at have den modsatte Fordel, idet der kun hører et meget ringe Antal Mennesker til hver Præst, endnu færre til hver Kirke. Imidlertid kommer Island ogsaa til at lide under den modsatte Ulempe, idet de over al Maade uhyre Afstande, over hvilke Kirker og Præster ere spredte, nødvendig- vis maa afsondre Menighederne dels fra Præsten, dels fra andre Menigheder, hvilket atter kan medføre de betænkeligste Følger. Færøerne synes altsaa at indtage en Slags Middelstilling mellem Danmark og Island og i det hele ingenlunde at være saa uheldig stillede, som man efter deres af- sondrede Stilling maaske kunde formode. Ogsaa hvad Kirkebygninger angaar. indtage Færøerne en ret gunstig Stilling, ganske vist ikke overfor Danmark, hvor, saa vidt vides, samtlige Kirker nu ere af Sten (maaske enkelte dog af Bindingsværk), men i hvert Fald overfor Island, hvad efter- følgende Skema vil vise: Færoerne. Island. Stenkirker....."c. V* c- V«* Trækirker..... c. 3/4 c. 8/9 Tørvekirker..... » c. Vi o

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.