Færøsk Kirketidende - 01.07.1902, Blaðsíða 7

7
varmtfølende Iagttager, navnlig i hans
senere Aar. Ikke for intet havde han
gjort Felttogene i den treaarige Krig med
og som tapper Soldat, saaret af en tysk
Kugle, vædet Fædrelandets Jord ogsaa
med s i t Blod. Han var en god dansk
Mand, som ikke blot var sig sit danske
Hjertelag klart bevidst, men ogsaa turde
være det frit og aabent bekendt. Og det
var ikke det mindst mærkelige ved ham.
Der har jo desværre været lange Tider,
hvor Indremissionsfolket i Danmark over
det himmelske Fædrelands Herlighed
syntes at have glemt, hvad Krav det lille
mishandlede jordiske Fædreland har paa
alle. sine Sønners og Døtres Kærlighed
og Trofasthed. De senere Aar har set
dette Forhold begynde at ændres paa den
glædeligste Maade. Indre Mission i Kon-
geriget er ved at tilegne sig en virkelig
levende Forstaaelse af de nationale Kravs
uafviselige Betydning, blandt andet fordi
man har begyndt at faa Øjet op for den
Rolle, Folkeejendommeligheden spiller for
Tilegnelsen af Evangeliet og Guds Riges
Udvikling her paa Jorden overhovedet. I
saa Henseender har Anders Stubkjærs
vægtige Udtalelser ved adskillige Lejlig-
heder og hans Færd i det hele bidraget
væsentlig til at klare Begreberne. I hvor
høj Grad dette anerkendes inden for selve
Indre Mission, fremgaar levende af flere af
de U dtalelser, der faldt ved Anders Stubkjærs
Jordefærd. »Hvor har dog Anders Stub-
kjær elsket Danmark og dets Folk«, sagde
saaledes Pastor Busch fra Odense bl. a.;
»hvor har han elsket dets Folks Lykke
og grædt med i dets Sorg og Savn. Hvor
har han elsket den sønderjyske Sag og
grædt med vore sønderjyske Brødre. Der
var maaske ikke mange Menneskers Hjerte,
der bankede saa ærligt for deres Fædre-
lands Sag her i Vestjylland, som Anders
Stubkjærs, og der er maaske kun faa, der
saa mange Gange som han paa deres
Knæ har bedt for Danmarks Riges Sag«.
Paa lignende Maade udtalte sig ogsaa
andre, og d e n Tanke fandt flere Gange
Udtryk: »Maatte dog vi i den yngre Slægt
komme til at ligne denne gamle Herrens
Stridsmand ogsaa i dette Stykke«.
Man vil af alt, hvad der er fortalt,
have faaet det Indtryk, at Anders Stub-
kjær virkelig har været en Personlighed,
som det nok var værd at kende.
Ægteskabsattester.
Kultusministeriet har sendt Biskopperne
følgende Cirkulære:
Efter Henvendelse fra nærværende Mi-
nisterium har Indenrigsministeriet i et Cir-
kulære af 25de Oktober f. A. anmodet
Amtmændene om at henlede de kommu-
nale Fattigbestyrelsers Opmærksomhed
paa Ønskeligheden af. at de Attester, som
til Brug for Mandspersoner, der agter at
indgaa Ægteskab, i Henhold til Fattiglo-
vens § 42 bliver at udfærdige om, hvorvidt
den paagældende har nydt Fattigunderstøt-
telse, som ikke er tilbagebetalt, saa vidt
muligt affattes i overensstemmende Form.
Til Opnaaelse af dette Øjemed har be-
meldte Ministerium anbefalet, at efterstaa-
ende Formular, i alt Fald i Regelen, be-
nyttes :
1) Til Bi-ug vedlndgaaelse af
Ægteskab attesteres her-
ved, at N. N.. som er født i . . .
den........og som efter det
f o r e1 i g g e nde antages for-
sørgelsesberettiget i her-
værende Kommune, ikke i
løbet af de sidste 5 Aar
findes at have nydt Fattig-
understøttelse, som ikke er
tilbagebetalt.
2) Til Brug ved Indgaaelse af
Æ gteskab attesteres her-
ved, at N. N., som er født i . . .
den ....ikke i Tidsrummet
fra den .... til den ...., i
hvilket Tidsrum han har op-
holdt sig i herværendeKom-
mune findes at have nydt
Fattigunderstøttelse, som
ikke er tilbagebetalt.
I øvrigt har Indenrigsministeriet i samme
Cirkulære bemærket, at de kommunale
Fattigbestyrelser — Som udtalt i Inden-
rigsministeriets Skrivelse Nr. 129 af 10de
Maj 1804, jfr. dette Ministeriums Skrivelse
af 28de s. M. f Love og Ekspeditioner
vedkommende Kirke- og Skolevæsen —
vel ikke kan anses for forpligtede til i
Attester til Brug ved Ægteskabs Indgaa-
else at afgive Erklæring om, hvorvidt ved-
kommende Mandsperson er forsørgelses-
berettiget i Kommunen, men at man dog
i Tilfælde, hvor ingen Tvivl er til Stede
om, i hvilken Kommune den paagældende
er forsørgelsesberettiget, ikke kan anse
det rigtigt, om Forsørgelseskommunens
Fattigbestyrelse vilde undslaa sig for at
anerkende dette og meddele Attest herom.
Endelig har bemeldte Ministerium i
Forbindelse hermed med Hensyn til Ud-
stedelse af Attester efter den under 2) an-
førte Formular bemærket, at de kommu-
nale F'attigbéstyrelser med de til Raadig-
hed staaende Midler bør være vedkom-
mende behjælpelig med saa vidt muligt
at erholde oplyst, fra og til hvilken Dag