Færøsk Kirketidende - 01.07.1903, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.07.1903, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af: EMIL ROHDE, Sandegærde. 12. Aarg. I. Juli 1903. Nr. 7. De nye Kirkelove. Det er ikke Tidspunktet nu til at tale for eller imod de nye Kirkelove; dem har vi som en Kendsgerning; vi kan ikke rokke dem; men Tiden er nu kommen til at lægge dem frem for Menigmand saa- ledes, at lian forstaar, hvad det er, vi har faaet i de nye Kirkelove, og derved bliver i Stand til at gøre sit til, at det bedst mulige Resultat kommer ud deraf. Grundloven af 1849 siger i § 80: Folkekirkens Forfatning ordnes ved I ov (Den reviderede Grundlovs § 75), og denne Paragraf lover altsaa Menigheden kirkelig Frihed og kirkeligt Selvstyre, saadan som Folket ved Grundloven fik politisk Frihed og Selvstyre. Med Bevarelse af Folke- kirkens Tilknytning til Staten skulde Kir- ken styre sine egne indre Sager selv; som den politiske Frihed flyttede Magten og dermed Ansvaret fra oven nedad til Me- nigmand, skulde paa samme Maade den kirkelige Magt og det kirkelige Ansvar '*gges over i Menighedens, de enkelte Menighedsmedlemmers Hænder. Denne Grundlovens J øfteparagraf til Kirken er i over et halvt Aarhundrede forbleven uopfyldt. Et Par Gange har det været forsøgt at gennemføre en Kirkefor- fatning, uden dog at noget Resultat er naaet; nu er Arbejdet herpaa af den nu- værende Kirkeminister atter taget op, og man er naaet ét Skridt fremad, idet fore- løbige Tove med en Gyldighed af 6 Aar er vedtagne. Ved Udløbet af disse 6 Aar skulde saa den i Mellemtiden ved de nye loves Medvirkning udarbejdede Kirkefor- fatning træde i Kraft. Nu kan der være Uenighed om Vær- djen af en Kirkeforfatning overhovedet; vist er det, at det aandelige Liv ikke k°mmer i Stand ved ] ovparagraffer, men Paa den anden Side er det ikke uden Be- tydning for det aandelige I.ivs Trivsel, at det har gode og sunde ydre Former at udfolde sig i, saadan som sunde Boliger nar Betydning for Livet, uden dog at være ét med Livet. Og er der i al Alminde- lighed Uenighed om Værdien af en Kirke- orfatning overhovedet, saa er det klart, at Uenigheden bliver saa meget skarpere, naar det gælder en bestemt formuleret Forfatning eller Forslag til en saadan. Derfor kunde man paa Forhaand sige sig.- at Kirkeministerens Forslag vilde vække stærk Modstand ved Siden af varm Til- slutning. Tiden vil vise, hvad der vil veje mest i Vægtskaalen, naar Værdien af de nu vedtagne J ovforslag skal maales . den ventelig større Interesse for kirkelige Sager og større Deltagelse i Kirkelivets Forhold eller de uaandelige Partikampe, som sikkert desværre mange Steder vil gaa i Kirkelovenes Kølvand. Vist er det imidlertid, at der trænges til større folke- lig Interesse for Kirkens Sager, og Inter- essen for en Ting kommer gærne med den større Meddelagtighed deri. Da Jorden i Danmark ejedes af Herremændene, medens Bonden kun var F'æster, stod det kun smaat til med det danske Landbrug; men da Bonden blev Selvejer, gik det Slag i Slag vældig fremad; Interessen var vaag- net, thi nu var Jorden hans egen. Det er at haabe, at Interessen for det kirkelige vil vokse med Menigmands Indflydelse og Delagtighed i Kirkelivet, omend det ikke vil gaa tilnærmelsesvis saa vældig fremad; og det maa ligeledes haabes, at denne Interesse, som vækkes paa mere ydre Maade, maa gaa dybere og dybere, saa den bunder i aandelig Forstaaelse for den danske Kirkes Tarv. Tiden vil som sagt vise, af hvad vir- kelig Værdi de nuværende Kirkelove er; men for dem, som ser sort paa dem, fordi de mener, at Uaandelighed vil fremmes, for dem maa det være en Trøst, at som de bedste Kirkelove ikke kan skabe det aandelige Liv, saaledes kan de sletteste Kirkelove heller ikke dræbe det. Som den kristne Kirke har prøvet gode og onde Dage, vil den ogsaa i Fremtiden gøre det; i gode Dage som i onde vil de nedbrydende Kræfter være virksomme, men altid vil Kristi Ord staa fast, at Helvedes Porte skal ikke faa Overhaand over Menig- heden. Herpaa skal Menigheden stole, og trøstig herover skal den arbejde frem under de ydre Former, som gives den, saa at det bedst mulige Resultat altid kommer ud! Den Skikkelse, som de nu vedtagne

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.