Føroya kunngerðasavn A og B - 04.06.1953, Síða 5

5
um ella møguligt eftir stk. 4
í hesi lógargrein. Sýtir hann
at taka við starvi, sum stend-
ur honum í boði og uppsøgn
verður givið tess vegna, fær
hann eftirløn eftir § 8.
Stk. 3. Hevur løstur eina var-
andi skerjing í førleika við
sær, uttan at hann tess vegna
fær uppsøgn, verður farið
fram eftir lóggávuni um van-
lukkutrygging.
Stk. 4. Um so er, at løstur aft-
urímóti hevur við sær, at tæn-
astumaður má fáa uppsøgn,
eigur hann uttan mun til ald-
ur og starvstíð 42/60 av sein-
ast fingnum lønum í eftirløn,
møguligt eftir lønarinntøku
eftir § 8, stk. 4, um so er at
treytirnar eru til steðis ei'tir
hesi reglu fyri eftirlønarút-
rokning.
Stk. 5. Javnt við løst metist
mein, sum stendst av starvi
ella viðurskiftum, sum starvið
útinnist undir, og sum hevur
óarbeiðsførleika við sær uppí
nakrar fáar dagar.
Sík. 6. Uttanfyri viðgerð eftir
hesi grein er løstur, sum við-
komandi tænastumaður hevur
verið sær úti eftir við vil.ja.
Hevur hann í grovum óskettni
ella sjónskari kenning verið
sær úti eftir løstinum ella stór-
liga gjørt sítt til hansara, kann
landsstýrið gera av, at eftir-
lønin eftir hesi grein skal sker-
jast ella detta burtur.
Stk. 7. Eingin kann krevja
viðgerð eftir frammanfyri
standandi reglum, uttan so
hann skjótast gjørligt, at skaði
er hendur, sigur næsta yvir-
manni sínum frá.
§ 11.
Stk. 1. Eingin kann samstund-
ís hava bæði løn sum tænastu-
maður og eftirløn eftir hesi lóg
ella samstundis egin eftir-
løn og einkjueftirløn. Um so
er. at kona tænastumanns eftir
deyða mannsins fer í starv ella
verður sitandi í starvi tæn-
astumanns, kann hon tó, nær
hon vil, seinri velja at taka
ímóti einkjueftirløn móti at
geva tænastumannastarvið frá
sær uttan egineftirløn.
Stk. 2. Tá annað av tænastu-
elt i henhold til nærværende
paragrafs 4. stk. finder sted;
nægter han at modtage den
tilbudte stilling, og afskedigel-
se af denne grund finder sted,
pensioneres tjenestemanden
efter reglerne i § 8.
Stk. 3. Medfører tilskadekom-
sten en blivende forringelse af
arbejdsevnen, uden at den til-
skadekomne dog pá grund af
samme afskediges, forholdes
der i overensstemmelse med
lovgivningen om forsikring
mod følger af ulykkestilfælde.
Stk. 4. Hvis tilskadekomsten
derimod medfører, at tjeneste-
manden má afskediges, til-
kommer der ham uden hensyn
til alder og tjenestetid i pen-
sion 42/60 af den sidst oppe-
bárne lønningsindtægt. even-
tuelt af den i § 8, stykke 4,
ommeldte pensionsindtægt, for
sá viđt betingelserne for pen-
sionens beregning efter denne
bestemmelse er til stede.
Stk. 5. Lige med tilskadekomst
regnes skadelige pávirkninger
af højst nogle fá dages varig-
hed, der skylđes tjenesten el-
ler de forhold, hvorunder den-
ne foregár, og medfører
utjenstdygtighed.
Stk. 6. Uđelukket fra behand-
ling efter nærværende para-
graf er tilskadekomst, som den
págældende tjenestemand selv
har hidført med forsæt. Har
han ved grov uagtsomheđ el-
ler ved synlig beruselse selv
hidført eller dog væsentlig bi-
diaget til tilskadekomsten kan
landsstyret bestemme, at pen-
sionen efter denne paragraf
skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 7. Ingen kan gøre krav
pá behanđling efter foranstá-
ende regler, medmindre han
snarest muligt, efter at tilska-
đekomsten er konstateret, har
anmeldt det passerede for sin
foresatte.
§ 11.
Stk. 1. Ingen kan samtidig op-
pebære lønning som tjeneste-
mand og pension efter regler-
ne efter denne lov ell. samti-
dig egenpension og enkepen-
sion. Dersom en tjenestemands
hustru efter mandens død ind-
træder eller forbliver i tjene-
stemanđsstilling, kan hun dog
senere til enhver tid vælge at
oppebære enkepension imod at
opgive sin tjenestemandsstil-
ling uden egenpension.
Stk. 2. Nár den ene af to sam-
gifte tjenestemænd afgár ved