Føroya kunngerðasavn A og B - 04.06.1953, Page 7

7
sum starvinum tørvar, missir
rættin til eftirløn.
§ 14.
Tá tænastumaður við eftir-
lpnarrætti fær uppsøgn vegna
tænastumisbrot ella misrøkt,
sum minkar um ta virðing og
álit, sum starvinum tørvar,
uttan at hava við sær miss av
eftirlønarrættindi, verður fyri-
sett í fíggjarløgtingslóg ella
aðrari løgtingsjáttingarlóg, um
hann skal hava eftirløn og um
so er stødd hennara.
§ 15.
Stk. 1. Eftirløn ella bíðipen-
ingur dettur burtur, tá við-
komandi verður tilnevndur ella
settur í starv við eftirlønar-
rættindi. Tekur tænastumað-
ur, sum fær bíðipening, við
nýggjari tilnevning ella set-
ing í starv við minni løn enn
hann hevði í starvi, sum niður
varð lagt, hevur hann so mik-
ið eftir av bíðipeninginum, sum
neyðugt er til eina hvørja tíð
at koma upp í hædd í løn við
hana, hann hevði í fyrra starv-
inum; í eftirløningini verður
hesin parturin av bíðipening-
inum tikin við sum persónlig
viðbót. Tá tænastumaður, sum
av nýggjum er tilnevndur ella
settur, fær uppsøgn úr nýggja
starvinum, fær hann ta eftir-
løn, hann fyrr hevði ella ta
eftirløn, hann hevði uppibor-
na í tí stund, bíðipeningurin
helt uppat um so var, at hon-
um ikki tilkom eina størri eft-
irløn.
Stk. 2. Eftirløn ella bíðipen-
ingur dettur eisini burtur i
hesum førum:
a) tá viðkomandi uttan lands-
stýrisins loyvi fer í fremm-
anđa tænastu,
b) tá hann uttan landsstýris-
ins loyvi búsetist í útland-
inum,
c) tá hann í samfeld 3 ár hev-
ur ikki tikið ímóti eftirløn-
ini ella bíðipeninginum utt-
an seinni at kunna próvføra
hindur,
d) tá hann við dómi er funnin
sekur í misbroti, sum ger
hann óverdugan til ta virð-
ing og' álit, sum starvinum
tørvar ella má viðganga
innan hann fer frá at hava
fornødne agtelse og tillid, ta-
ber retten til pension.
§ 14.
Nár en pensionsberettiget
tjenestemand afskediges pá
grund af tjenesteforseelser el-
ler misligheder, uden at med-
føre tab af pensionsretten i
bíenholđ til § 13, svækker den
for stillingen nødvendige ag-
telse og tillid, bestemmes det
ved lagtingets finanslov eller
lagtingsbevillingslov, hvorvidt
han skal have pension og i be-
kræftende fald af hvilken
størrelse.
§ 15.
Stk. 1. Pension eller vente-
penge bortfalder, nár vedkom-
mende atter ansættes eller
konstitueres i en med pensi-
onsberettigelse forbunden stíl-
ling. Modtager en pá vente-
penge stáende tjenestemand ny
ansættelse eller konstitution i
en stilling, der giver min-
dre lønningsindtægt end den
inddragne stilling, beholder
han dog sá meget af vente-
pengene, som er nødvendigt
for til enhver tid at bringe be-
løbet op til den i den tidligere
stilling oppebárne lønnings-
indtægt; ved senere pensione-
ring tages denne del af vente-
pengene i betragtning som
personligt tillæg. Nár en pány
ansat eller konstitueret tjene-
stemand afskediges fra den
nye stilling, er han berettiget
til, for sá vidt der ikke mátte
tiikomme ham større pension,
at oppebære den pension, han
tidligere har haft eller hvorpá
han ville have haft krav pá
det tidspunkt, da udbetaling
af ventepenge ophørte.
Stk. 2. Pension eller ventepen-
ge bortfalder endvidere i føl-
gende tilfælde:
a) nár den págældende uden
landsstyrets tilladelse mod-
tager tjeneste for fremmed
stat,
b) nár han uden landsstyrets
tilladelse tager ophold i
udlandet,
c) nár han i et sammenhæn-
gende tidsrum af 3 ár ikke
har hævet pension eller
ventepenge uden senere at
kunne bevise lovlig for-
hindring,
d) nár han ved dom findes
skyldig i et strafbart for-
hold, der gør ham uværdig
til den for en tjeneste-
mandsstilling fornødne ag-
telse og tillid, eller over-