Føroya kunngerðasavn A og B - 04.06.1953, Qupperneq 8

8
gjørt seg sekaai í tílíkum
viðurskifti, sum eftir § 13
vildi havt eftirlønarmiss við
sær. Ákæruvalđið hevur
skyldu at senda landsstýr-
inum útskrift av dómi, sum
eftirløntur kemur undir.
Sík. 3. Tá tað er próvført, at
tænastumaður, sum vegna
mein hevur fingið uppsøgn við
eítirløn, aftur er arbeiðsførur
og hann sýtur at taka við øðr-
r.m hóskandi starvi eftir § 10,
stk. 1 og 2, missir hann rættin
til økta eftirløn eftir § 10.
Sýtur viðkomandi ella eiri
sum vegna sjúku hevur fingið
uppsøgn við eftirløn eftir § 8,
men sum er arbeiðsførur aftur
at fara í aftur sítt fyrra starv
ella annað starv, sum hann
innan uppsøgn sína hevði havt
skyldu at tikið flyting til, đett-
ur eftirlønin burtur. Til upp-
lýsingar um heilsuviðurskifti
hjá eftirløntum sum hevur
fingið uppsøgn av eini av teim
nevndu grundum, hevur lands-
stýrið rætt til, so oftani tað
heldur vera neyðugt, tó ikki
útum 10 ár frá uppsøgnini, at
krevja sær læknaváttan til
hanđa (smbr. § 16), tó uttan
útreiðslu fyri tann eftirlønta.
Ber hann seg undan hóast
krevjing at útvega tílíka læk-
naváttan, kann eftirlønargjald-
ing steðgast, til tað er próv-
ført. at hann framvegis er óar-
beiðsførur.
Stk. 4. Tá nýtt starv stendur
einum í boði, sum hevur bíði-
pening, kemur hann undir
treytir, sum í § 12 eru fyrisett-
ar tænastumonnum, hvørs
starv verður lagt niður, um
rættindi til varandi at fáa bíði-
pening ella eftirløn.
Stk. 5. Um so er, at eftirløntur
tænastumaður verður tilnevn-
đur í starv við eftirlønarrætt-
inđi í eini kommunu, loyvis-
havandi felag ella í almennum
virki, har lønin ikki er fyri-
sett eftir reglunum í hesi lóg,
kemur hann undir reglurnar i
stk. 1. Við uppsøgn frá við-
komandi starvi fær hann av
nýggjum ta eftirløn, sum
landsstýrið veitti honum, tó
við frádrátti av helminginum
av muninum millum ta saml-
aðu vanligu eftirlønina eftir
bevises om inden sin af-
sked at have gjort sig skyl-
dig i sádant forhold, som
efter § 13 ville have med-
ført tab af pensionsretten.
Det páhviler anklagemjn-
digheden til landsstyret at
indsende udskrift af dom-
me, der i sádanne sager
overgár en pensionist.
Stk. 3. Nár det gođtgøros. at
en med tilskadekomstpension
afskediget tjenestemand atter
er tjenestedygtig og han næg-
ter at modtage anden efter §
10, stk. 1 og 2 passende stilling,
mister han retten til den efter §
10 fastsatte forhøjede pension.
Nægter den págældende eller
en med pension efter § 8 pá
grund af sygdom afskediget
men atter tjenstdygtig tjene-
stemand at indtræde i sin tiđ-
iigere stilling eller en anden
stilling, hvortil han inden sin
afsked havde været pligtig til
at modtage forflyttelse, bort-
falder pensionen. Til oplvs-
ning om den af en af de nævn-
te ársager pensioneredes hel-
bredstilstand er landsstyret
berettiget til, sá ofte det fin-
des formálstjenligt, đog ikke
ud over et tidsrum af 10 ár
fra afskeđigelsen at regne, at
kræve sig tilstillet lægeattest
(jfr. § 16), đog uden udgift
for den pensionerede. Nár den-
ne trods opfordring undlader
at fremskaffe en sáđan .læg'e-
attest, kan pensionens udbe-
taling standses, indtil det er
bevist, at utjenstdygtigheden
vedblivenđe bestár.
Stk. 4. Nár der tilbydes en pa
ventepenge stáende tjeneste-
mand en ny stilling, behanđles
han med hensyn til retten tii
vedvarende at oppebære ven-
tepenge eller til at fá pension
efter tilsvarende regler, som
ved § 12 er fastsat for den
tjenestemand, hvis stilling
inddrages.
Stk. 5. Sáfremt en pensioneret
tjenestemand ansættes i en
med pensioneret forbunden
stilling i en kommune, et kon-
cessioneret selskab eller en
offentlig virksomhed, for hvil-
ken lønning ikke er fastsat i
nærværende lov, behandles
han efter reglerne under stk.
1. Ved afsked fra den págæi-
dende tjeneste oppebærer han
pá ny den ham af landsstýret
tillagte pension, dog at der i
denne frađrages halvdelen af
forskellen mellem den sam-