Føroya kunngerðasavn A og B - 04.06.1953, Side 9

9-
lóg ella samtykt frá teim 2
virkjunum (haruppi í serligar
viðbøtur) og ta eftirløn, sum
tænastumaðurin við saman-
drignari tænastutíð vildi havt
fingið eftir hesi lóg í mun til
lønina við eftirløning í lands-
ins tænastu.
Á sama hátt verður farið
fram við eftirløning av tit-
nevndum tænastumanni, sum
hevur eftirløn frá einum av
teim nevndu virkjum og seinni
verður eftirløntur av lands-
stýrinum.
Stk. 6. Um so er, at brekaður
tænastumaður orsakað av ti
eftirløn, hann hevur, yvirhøvur
ikki ella bert fyri ein part
hevur fingið endurgjald, hon-
um stóð til eftir lóggávuni um
vanlukkutrygging, skal hann tó
hóast frammanfyri standandi
reglu, um so er, at hann eisini
seinni verður tilnevndur í
landsins tænastu ella sum til-
skilað omanfyri í stk. 5, 1.
punktum framvegis hava so
mikið í eftirløn sum svarar til
livrentuvirði av tí mista end-
urgjaldinum í uppsagnarstund-
ini.
§ 16.
f øllum førum, har lækna-
váttan eftir lóg um eftirløn til
tænastumenn landsins elia
sambart brúk krevst til upp-
lýsing um heilsuviðurskifti hjá
tænastumanni ella eftirløntum,
hevur landsstýrið rætt til at
krevja, at tílík skal vera givin
av embætislækna. Um so er,
at tær útvegaðu upplýsingar-
nar eru ikki nóg miklar til
metingar um arbeiðfsførleika
hansara v. m., hevur lands-
stýrið rætt til at fodra, at hann
— honum uttan útreiðslu —
leggur seg undir serliga eftir-
kanning (herundir leggja seg
inn til granskingar [eftirlits]
á sjúkrahúsi), sum verður hil-
dið tørvandi í so máta.
III. Einkjueftirløn og barna-
eftirløn.
§ 17.
Stk. 1. Einkja eftir tænastu-
mann undir hesi lóg, sum í
deyðsstundini antin var í starv-
inum ella sat við eftirløn ella
bíðipeningi, hevur við teim í §
22 tilskilaðu undantøkum rætt
til eftirløn úr sama kassa sum
inaðurin.
lede almindelige pension ef-
ter lov eller vedtægt fra de 2.
virksomheder (inkl. de særlige
tillæg) og det beløb, som tje-
nestemanden med den sam-
menlagte tjenestetid ville ha-
ve oppebáret efter denne lov i
forhold til lønningen ved pen-
sioneringen af landets tjene-
ste. Pá tilsvarende máde íor-
holdes med pensionen til en
ansat tjenestemand, der oppe-
bærer pension fra en af de
nævnte virksomheder og se-
nere pensioneres af landsstv-
ret.
Stk. 6. For sá vidt i medfør af
lovgivningen om forsikring
mod følger af ulykkesforsik-
ring en tilskadekommen tje-
nestemand som følge af den
ham tillagte pension enten slet
ikke eller kun delvis har faet
tillagt erstatning han ellers
ville have været berettiget til
efter lovens regler, skal han
đog uanset foranstáende be-
stemmelse i tilfælde af senere
ansættelse i landets tjeneste
eller som ovenfor i stk. 5, I.
punktum anført vedblivende
oppebære sá stor en del af
pensionen som svarer til den.
bortfaldne erstatnings livren-
teværdi ved afskedigelsen.
§ 16.
I alle tilfæide, hvor der til
oplysning om en tjenestemand
eller en pensionists helbreds-
tilstand i henhold til lov om
pension til landets tjeneste-
mænd eller ifølge praksis ud-
kræves lægeattest, er lands-
styret berettiget til at forlan-
ge, at sádan skal være udstedt
af en embedslæge. Sáfremt de
tilvejebragte oplysninger ikke
er tilstrækkelige til at bedøm-
me den págældendes tjeneste-
dygtighed m. v., er landsstv-
ret berettiget til at fordre, at
han — uden udgift for sig —
underkaster sig en sádan sær-
lig undersøgelse (derunder
indlæggelse til observation pá
hospital), som anses for nød-
vendigt i sá henseende.
III. Enkepension og børne-
pension.
§ 17.
Stk. 1. Den, der bliver enke
efter en af de i denne lov
nævnte tjenestemænd, som
ved dødsfaldet enten endnu
var i tjenesten eller var pen-
sioneret eller oppebar vente-
penge, har med de i § 20 an-
førte undtagelser ret til pen-