Føroya kunngerðasavn A og B - 04.06.1953, Síða 12

12
avg'erð kann ikki broytast eft-
ir reglunum í § 71 í lóg nr.
276 frá 30. juni 1922 »om æg-
teskabs inđgáelse og opløs-
ning«. Um so er — og at hon
annars heldur treytirnar at
fáa einkjueftirløn — hevur
hon rætt til eftirløn eftir deyða
mannsins; sum tó í ongum føri
rná fara uppum tann árliga
uppihaldspening, sum verður
veittur henni eftir skilnaðar-
treytunum í deyoastund hans-
aia.
Um so er, at maður er deyð-
ur aftaná at avgerð er tikin,
at konuni tilkemur rætt til
uppihaldspening og eftirløn,
men áðrenn støddin er fyri-
sett, ella um so er, at uppi-
haldspeningurin fyribils er
settur upp framíhjá, minnk-
aður ella burturdottin, kann
yvirvalđið fyriseta tann uppi-
haldspening, um so skuldi ver-
ið, at omanfyri nevndu viður-
skifti ikki høvdu ligið fyri.
Innan eftirlønin verður fyri-
sett, verður so mikið sum við-
bótin drigin frá í uppihalds-
peninginum.
Stk. 5. Hevur tænastumaður
gift seg uppaftur, og hevur
fráskilda konan eins og einkj-
an rætt til einkjueftirløn,
verður hon býtt teirra millum
eftir tí áramáli, hvør teirra
hevur verið gift við tænastu-
manninum; hvør teirra skal í
hvussu er hava Vz av einkju-
eftirlønini, smbr. tó regluna í
stk. 8. Um so er, at tann eftir-
lønin, sum tilkemur tí frá-
skildu konuni hereftir fer upp-
um tann uppihalđspening, sum
henni er veittur, smbr. stk. 2,
fær einkjan so mikið sum fer
uppum, soleiðis at báðar til-
samans fáa fulla einkjueftir-
løn.
Sík. 6. Fráskild kona missir
íættin til einkjueftirløn, tá hon
giftir seg uppaftur, og hon fær
hana ikki aftur, sjálvt um
hjúnarbanđið slitnar við deyð
ella skilnað.
Stk. 7. Um eftirlønarrættur
hjá aðrari konuni dettur burt-
ur eftir deyða mannsins við
đeyða, uppafturgifting ella á
annan hátt nemur tað ikki eft-
irlønarviðurskiftini hjá hinari.
Stk. 8. Somu reglur koma eis-
ini í nýtslu um so er, at tæn-
astumaður við deyða sín hev-
ur eftirsitandi fleiri fráskildar
af 30. juni 1922 om æg'teskabs
indgáelse og opløsning. I be-
kræftende falđ er den fra-
skilte hustru — forudsat at
hun iøvrigt opfylder betingel-
serne for at erholde enkepen-
sion — berettiget til ved tje-
nestemandens død at oppebære
et beløb, der dog ikke má
overstige det hende pá døds-
faldets tidspunkt i henhold til
skilsmissevilkárene tillagte ár-
lige underholdsbidrag.
Sáfremt manden er afgáet
ved døden efter at der er truf-
fet afgørelse om, at der til-
kommer hustruen ret til un-
derholdsbidrag og pension,
men inden bidragets størrelse
er fastsat, eller sáfremt biđra-
get midlertidigt er ekstraordi-
nært forhøjet, forminđsket el-
ler helt bortfaldet, kan over-
øvrigheden fastsætte det bi-
drag, der ville have været at
betale, for sá vidt de oven-
nævnte forhold ikke havde fo-
religgerc. Forinden pensionen
fastsættes, fradrages et til re-
guleringstillægget svarende
beløb i underholdsbidraget.
Sík. 5. Har tjenestemanden
indgáet nyt ægteskab, og er
sável hans fraskilte hustru
som e-nken berettiget til en-
kepension, deles denne imel-
lem dem i forhold til det antal
pabegyndte ár, hvori hver af
dem har været gift med tje-
nestemanđen; den enkeltes an-
del skal i det mindste udgøi'e
V3 af enkepensionen, jfr. dog
bestemmelsen i stk. 8. Sá-
fremt den fraskilte hustrus
andel af pensionen herefter
overstiger det hende tillagte
underholdsbidrag, jfr. stk. 4,
tilfalder det overskydende be-
løb dog enken, sáleđes at đe
tilsammen oppebærer den ful-
de enkepension.
Stk. 6. Den fraskilte hustrus
ret til enkepension bortfalder,
nár hun indgár nyt ægteskab,
og indtræder ikke pá ny, selv
om dette senere ophører ved
døđsfalđ eller skilsmisse.
Stk. 7. Efter mandens død er
bortfald af pensionsretten for
den ene hustrus vedkommenđe
ved dødsfald, nyt ægteskab el-
ler pá anden máde uden be-
tydning for den anđen hustrus
pensionsforhold.
Stk. 8. Foranstáende regler
finder tilsvarende anvendelse,
for sá viđt tjenestemanden ved
sin død efterlader sig flere
fraskilte hustruer; i tilfælđe,