Føroya kunngerðasavn A og B - 04.06.1953, Blaðsíða 13

13
konur. f førum, har einkjueft-
irløn skal býtast millum fleiri
enn 2 rættindishavarar, verð-
ur býtt líka. Um so er, at eft-
iriøn, sum veitt er eini frá-
skildari konu hereftir fer upp-
um tann uppihaldspening, sum
henni er veittur, skal tað sum
uppum fer veitast teirri av
hinum rættindishavarunum,
sum hevur verið longst gift.
Stk. 9. So leingi sum avgerðin
eftir stk. 4 ikki nógvæl er
gjørd landsstýrinum kunnug,
kann landsstýrið óheft rinda
einkjuni eftirlønina.
Stk. 10. Tann rættur, sum eftir
stk. 1 í § 19 tilkemur eini ein-
kju til eftirlønarviðbót til tey
børn, sum vóru undir tænastu-
mannsins uppihaldsskyldu, til-
kemur eisini fráskildu konu
hansara, sum rætt hevur til
einkjueftirløn. Hevur tann frá-
skilda konan eftir reglunum í
stk. 4 ikki rætt til einkjueít-
irløn, verður henni veitt til
tey bøm, sum vóru undir uppi-
haldsskyldu mannsins, eina ef-
tirlønarveiting av tí stødd, sum
tilskilað er í § 19, tó at reglan
í § 21, stk. 3, 2. p-unktum,
kemur í nýtslu, um so er, at
hon giftir seg uppaftur.
§ 21.
Stk. 1. Einkjueftirløn dettur
burtur:
a) tá hon giftir seg uppaftur,
b) tá hon uttan landsstýrisins
loyvi tekur við tænastu fyri
fremmant ríki.
c) tá hon uttan landsstýrisins
loyvi búsetist í útlondum,
d) tá hon í samfeld 3 ár ikki
hevur tikið ímóti eftirløn-
ini uttan seinni at kunna
próvføra hindur,
e) tá hon við dómi verður
íunnin sek í misbroti, sum
vildi gjørt hana óverduga
til ta virðing og álit, sum
starvinum tørvar, um hon
var tænastumaður,
f) tá tað verður próvført, at
maðurin innan sína upp-
søgn hevði gjørt seg sekan
i viðurskiftum, sum fyri
hansara viðkomandi vildu
havt eftirlønarmiss við sær.
Ákæruvaldið hevur skylđu
at senda landsstýrinum útskrift
hvor enkepensionen skal de-
les imellem flere end to be-
rettigeđe, finder en ligedeling
sted. Sáfremt pensionen til en
fraskilt hustru herefter over-
stiger det hende tillagte un-
derholdsbidrag vil dog det
overskydende beløb tilfalđe
den af de øvrige pensionsbe-
rettigede, hvis ægteskab har
haft den længste varighed.
Stk. 9. Sá længe den i stk. 4
omhandlede afgørelse ikke be-
hørigt anmeldes over for
landsstyret, kan dette med fri-
gørende virkning udbetale
pension til enken.
Stk. 10. Den ret, som efter §
19, stk. 1, er tillagt en enke
til pensionstillæg for de børn,
over for hvilke den afdøđe
tjenestemand havđe forsørgel-
sespligt, tilkommer ogsá tje-
nestemandens fraskilte hustru,
som har ret til enkepensionen.
Er den fraskilte hustru efter
reglerne i stk. 4 ikke beretti-
get til enkepension, tillægges
der hende for de børn, over
for hvilke tjenestemanden
havde forsørgelsespiigt, en
pensionsydelse af den i § 19
fastsatte størrelse, idet dog
bestemmelsen i § 21, stk. 3, 2.
punktum, finder tilsvarende
anvendelse, for sá vidt hun har
inđgáet nyt ægteskab.
§ 21.
Stk. 1. Enkepensionen bortfal-
der:
a) nár enken indgár nyt æg-
teskab,
b) nár hun uđen landsstyrets
tilladelse modtager tjeneste
for en fremmed stat,
c) nár hun uđen landsstyrets
tillađelse tager ophold i ud-
lanđet,
d) nár hun i et sammenhæn-
gende tidsrum af 3 ár ikke
har hævet pensionen, uden
senere at kunne bevise lov-
lig forhindring,
e) nár hun ved dom findes
skyldig i et strafbart for-
hold, der, hvis hun var tje-
nestemanđ, ville have gjort
hende uværđig til den for
stillingen fornødne agtelse
og tillid,
f) nár det gođtgøres, at man-
den inden sin afsked havde
gjort sig skyldig i et for-
hold, der ville have med-
ført, at pensionsretten for
hans vedkommende var for-
tabt.
Det páhviler anklagemyn-
digheden til landsstyret at