Rit þess (konunglega) íslenzka Lærdómslistafélags - 01.01.1790, Síða 76

75 ®oct. 23úfd)ings ogtrtp
funburjltta af mifíu afti brábitta. ‘íScebi etu
^cer msrgu tegunbir tatnbra 6unba monnum fttmts
ar, og Íífa <}agn pat er tnennum af $eim flenbr.
<$mfar piöbir eta fiot peirrct, og eittð er fFinnit
etít til nt>íið 6aft, bœbi af gíöfa; og 1íóa = meifis
urum. lllfuttnn o) (lupus), er bœbi monnttm
og bíjtum geigocenligr, en mifit gagn nú íjafa
«f
ar faíla le chien de berger), pij 6tn flórttartta
battfía bunbatcgunb, tmitti rera aDaI<fonit,! fetn
meö óntftt itióti af loptá og lanDa timbveottnGu
úrfottiaj buft, og mttffapa} fil annara tegunDa.
5BiD battDa j freppu cr 6«nDffimt Drúfat, fem
IcrfniámeDa!, og fsrcdfr Jpeirra »iD bálábólgu-
@cfcrt cr meDa! betra ptD biti feirra emt 61óD>
arft, furfleiftr, og ftcottr'feiti Ditpt. 2t ©rœtt«
lan&i eru IjunDar f>afDir fíl fleDa > Dráííar.
») €DíeD bunDafpni 6afa nátíúnifpeftngar nocfrir
Piliat felia ú!fa, og aDrar {>arr DórategunDír,
fem ritfjofunDr {c§i bier nefnir, fafir ciitna ebr
annarra úfooríiá ItfmDa ; en 6iu’ er fó f»o ftá=
flnligv jTiíámunr, á báttfeitti, nátfúru fari og
f. fr-, at viefíara fónij at reifna fat fetit afjTiíD*
ar tegunDir; f<* eDtir eíngi mtinu feg Dœmi,
at buabar og úlfat' pari ftg faman til friófgmtar,
cba refar tímgij itteD úlji eöa vacfa, ei at fala
um fleiraflagá greinarmun. Ulfr cr eitt I)it
griittntarfta og gráDugarfia Dpr; ern feír úngu
gráiv á lít, en fttnir roffnu 6#ftir. @»o er afl
Jteirra mifit, at {etr geta t beihtlagt burtDregit
fattbt og lamb. gjorDarliga í 2tmeríFa í c£a<
naöa cru foaríir úlfar, og fícmt 6mum fcm
6ier eru á norDurlonDum.