Rit þess (konunglega) íslenzka Lærdómslistafélags - 01.01.1790, Qupperneq 87

cf na'rtiícu«&tflortunm.
87
c. <þrí>támgar
(£ru fteftir feinfœrtr og fángttfir; fefíagð
er ©rcemíngctnn (tardigradus ceylanicus),
er 2>anir faíía SÐræoer, en fíj&oerlíir
tþieu ff), af íctngfamri og lattigri fjrcets
íng. ©itr £«nn tiöarft ttppi i fíógar eifum og
etj »iö lauf feirra. Dg tTlaur s œturnar,
eba peir f»o ttefnbu tnauCíbirnir gg), fem
meb fratttm - leppunttm írapfa upp jorbina,
teggia fíban tángu fina, fettt íaung cr miog og
$unn, {sar ofan 6, og foeígia panntg tnaura
er par uppá fíríba.
$4 D. 9)ieb
ff) ©$r feíta er f»a feinftert, at ecfi á ffiemrt
tínta enn fcrini boguni, fcrr pat uppflpfraj á eina
eif, og jafn feinliga tefj pot' ofan fcröin. ©órit
Uitaa á epunni JTÍongnon, 2Jiórimt ($ifr«
inn), 2£atFagú, og fofanbtnn ebr STÍuff»
arbtntnn, eru aílt miog feinfter goifinbi.
8¥) $>cfi er fprr getit at irraur.-œtr fteu prennftag#,
ein tcgunbin annarri fiatrri. @tí er láng (tcerfl,
feitt er tjálft it fieunba fet á lengb, og túngan
toeim priDiúngum fíicmri.
önniir er priggia qoartila (aung, og túngait
litlu iniuna enn belmíngi ffiemti, eDr átta pumts
úngar. ^tiit miniifia er fimtán pumlúnga iaung,
en túngan ei meira enn fcr.
©ór pe§i oefia túngu fína annat ftagit upp
fent í bnpfil, en Jk6 ámilli láta fau bana lafa og
Dragaj meb jorb, til at flcifia upp fmá qoifinbi
og prmlinga, er á »cgi fprir f eint oerba.