Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.06.1964, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 18.06.1964, Blaðsíða 11
nunavtine perKingnerpåt Alle oplysninger og brochurer fra ukunånga pinenarsinauput KØBENHAVN GRØNLAND Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbhv. K. Alt hvad De behøver til opvarmning DET DANSKE KULKOMPAGNI RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214 Slæbejolle KELLO 1 kalitaK „Kello 1“ er den ideelle slæbejolle — den er let og rubust, og mod- standsdygtig overfor stød og slag, hvilket gør den specielt velegnet til sejlads i grønlandske farvande. Kello I kræver ingen vedligehol- delse, den er altid sejlklar og na- turligvis synkefri. Bådens ringe vægt — kun 54 kg — formindsker vandmodstanden og belaster der- for motoren mindst muligt — sam- tidig med at båden er nem og handy. „Kello 1“ slæbejolle er ligesom de øvrige Kello-både fremstillet af korrosionsfri og saltvandsbestan- dig aluminium af enestående styrke. Løb ingen unødig risiko med Deres båd — køb en KELLO! Åbne både umiatsiait Kaleicångitsut Kello I Kello II Camper Nigeria Skærgård „Kello 1“ kalikatagssandgdluartu- vok — OKeKaoK KajangnaeKalunilo, åma kagdlukaluardlugo aporaluar- dlugulo imåinas avdlångorneK a- jorpoK, taimåitumik Kalåtdlit-nu- nåta imaine kalikatarisavdlugo piu- kunaKaoK. „Kello 1“ aserfatdlagtai- lisavdlugo pissariaKångilaK, sukut- dlunit atoriåinauvdlune piarérsi- massarpoK sorunalume kivisinau- nane. umiatsiait OKeitigame — 54 kg-inaugame — kalitdlugo OKeKaoK motorimutdlo agsorugtitsisinauna- ne umiatsiardlo tamatigut piumi- naKaoK atoruminaKalunilo. „Kello 1“ kalikataK umiatsiat Kel- lot avdlat åssigalugit aluminiumit nungujartorneK ajortumit taratsu- mutdlo akiutumit ninguvdluinartu- mitdlo sanåjuvoK. pitsaussumik umiatsiartårusugku- vit — pisiaruk KELLO! Bredde: Vægt: Pris frit leve- ret i Grønland: siliss.: OKimåiss.: Kal.nun. akia: 1,33 m 54 kg 1.425 kr. 1,35 m 84 kg 1.825 kr. 1,55 m 98 kg 2.100 kr. 1,50 m 102 kg 2.400 kr. 1,77 m 171 kg 3.700 kr. Længde: takiss.: 3,14 m 3,90 m 3,75 m 4,05 m 4,55 m Både med halvdæk, vindrude og rat samt førersæde m. ryglæn, umiatsiait agfarmik Kaligdlit, igalånik orKigtarfigdlit, asumut ipiterutigdlit ingerdlatitsissumutdlo (aKugtumutdlo) igartarfilingmik igsiavigdlit. Camper m. dæk 3,75 m 1,55 m 113 kg 3.200 kr. Nigeria m. dæk 4,05 m 1,50 m 127 kg 3.500 kr. KUL KOKS CINDERS OLIE OLIEFYR TANKE månimiut ineriartornerme peitatao- rusoKaut. måniuna inuit ingmingnut namaginångitsut avdlanigdle tusaga- Karusugtut, taimaingmat pingårute- itaKaoK radiukut avåmut atåssute- Karsmaunigssåt. nakorsait Ole Skov Avanerssuar- me Kåumarsainermut tungassunik soKutigissaKaxaoK, K’ånåp avisiata „Hainang“ip, nunavtine avisérKat pitsaunerpåt ilåta årK'igssorneitarne- rane pexatauvdlune. — avisérKat amerdlanerit nipaer- dlugajugput, månile taimåikunångi- laK, tamånalo pissuteicångilaK avisip årKigssomoKarneranit. månimiut ag- dlagkumatoKaut, normorut tamaisa atuartut agdlagainik pingasunik si- samanigdlunit ilångussaxartoKartar- dlune. åma avise pisiariumaneKarta- KaoK. K’ånåme pigissainilo igdlut 102-ussut ilaisa 90 „Hainang“ pisia- rissarpåt. kartofleKångitsoK Thule katerssortarfeKarpoit filmer- tarfiussumigtaoK, sapåtip akuneranut mardloriardlune filmertoKartardlune. — filmit ajungikaluarput, nakor- saK Skov OKarpoK, sinerissamile ig- dloKarfingne avdlanisut akornutigåt filmip KanoK imaKarneranik navsui- auteKånginamik. sordluna filmip i- ngerdlanera imaxamersiordlugo pui- sa Kåvinut nipitineKarsinaugaluar- tOK. erKumlportaoK Københavnimit torxåinardlugo filminik pilersorneKå- nginavta, nauk maunga Københavni- mit atåssutigigsårtigissoK. sorme åma filmit sujuleKutigssåinik maunga nagsiussissoKartångila? niorKutigssanik pilersorneKarneK pivdlugo nakorsaK nalunaerpoK kar- toflit nungutartut ukiortåp migssåne. månékutaoK imiåraKaranilo imigag- ssaKångilaK. neriorssuissoKarsima- vordle niorKutigssanik pilersorneKar- neK ukioK månamit pitsångorsaivfi- gineKarumårtoK. nautitanut toncor- sivigssamik nigdlatårtitsivigssamig- dlo tikitoKartugssauvoK. — isumaitartoKarniaKinane mane sumik pisimassoKartångitsoK. nuima- ssut kikutdlunit sakutoKarfingmu- kartut maungnångitsortangitdlat. K’ånåmut pivdlune inuit ilisariligkat amerdiissarput, nakorsaK Skovip o- itautsine naggaserpai. Julut .... ...... bilimik sikukut — måne inuit KaKutigdrtumik per- Kexaut, nakorsaK Skov nangigpoK. Thul ep entå kitåningamit tuberkulo- simik nåpauteKarfiiingineroKaoK. si- låinaup panernera imaita tamatumu- Aga pissutausimasinauvoK, åmale i- nuit perKigsarnerat pingaruteKångit- sorunarane. akugtungitsunigdle nu- agtoKartarpoK. tomatumunga pissu- taugunardlune såkutoKarfingmut av- KuteKatdlagtå-rnera. KaKutigortumig- dle nuagdlugtoKartarpoK. — nakorsauvdlune ajomaitsuinau- SunéngilaK, nakorsaKarfik taima iso- rartutigissoK? •— nakorsaKarfik isorartoKaoK, tai- fnåikaluartordle nakorsaK pujortulé- i'aKångilaK. angatdlatit mardluk niu- vertoKarfiup pé umiartorfiusinaune- rata nalåne atordluarneKartarput ni- uvertoruseKarfingnut pajugtutigalu- git. taimaingmat amerdlanertigut na- korsaK Kimugsimik angalassarpox. niuvertoruseKarfit ungasingnerssåt Savigsivik ingerdlavdluaråine uvdlut Pingasut atordlugit tikitagssauvoK, tåssa kisiåne silantigsioråine aitsåt. — nakorsaKarfik niuvertoruseKar- fingnut radiukut atåssuteKarpa? — nåparsimavingme radionarpoK autdlakåtitsissutitalingmik, niuver- toruseKarfltaoK autdlakåtitsissuti- hguaitardlutik. uvdlup unuavdlo i- ngerdlanerane akuneK avdlortardlu- Bo niuvertoruseKarfingnit nåparsima- vik radiukut atåssuteKarfigineKar- tarpoK, nakorsaK aggentuneKarsi- nauvdlune. nåparsimalersut ajorpat- dlångikangata nangmineK aggerKU- ssarpavut, pitsåunginerugångatale nakorsap nangminérdlune nåparsi- tnassut aissarpai. niuvcrtoruseKar- fingnut Kaningnernut bilimik siku- kut naparsimassunik aigdlertarpugut. amerikamiut ikiuiumatut — tåssångåinaic pissoKartitdlugo KanoK iliortoKartarpa? ■— amerikamiut ikiuiumatussaKaut téssångåinaK pissoKartitdlugo. ting- missartumik sungiusartuaramik ilua- mérsumik suliagssaKardlutik iluariv- dluartarpåt. taimaingmat. sungiusar- nermut ilångutdlugo ikiuiniartoKar- tarpoK. ivsåinaK nukigpiarxat ilåta Kingame saornga aserormago såkuto- Karfingmut ikiortigssarsioravta aku- herup åipå avigdlugo KångiutlnartoK Folkesundheden i Thule hænger sikkert også sammen med, at man året rundt har adgang til en nærende kost. Her ses en fanger på kødstilladset. Avanerssuarme inuit perKeningmata ilå- tigut åma pissuteKarunarpoK inuit ukioK kaujatdlagdlugo kiinigtunik nerissagssa- itartarmata. tåssa piniartoK ikånit nenimik aigdlersoK. avanerssuarmiut kinguågssiutitigut nåpauteKångitdlat tuberku- loseKångitdluinangajagdlutigdlo. tåvanimiut pcndgsaKaut, ki- tåmiut tåvunga pissut perKigsangitsorssuartut isumaKarfigine- Kartardlutik, nakorsaK Ole Skov onarpoK Forsamlingshuset i Thule er en tidligere håndværkerkantine. Der er biograflokale J huset og et mindre lokale, som bruges Dl møder. :.s • \iW'W°w • : K’ånåme katerssortarfik sujornagut suli- ssartut nerissarfigisimavåt. igdlo filmertar- feKarpoK mingnerussumigdlo atautsimi- tarfingmik initanardlune. K’ånåK nunavtine igdlonarfit siamasingnerpånik pigissanartut ilagåt, tai- måitordle avdlanut nalerKiutdlugo inukitsoK. månåkut Thule ernålo isorarto- KissoK 500 sivnitsiåinardlugit inoKarpox. taimåitordle Thulep kommuniata per- rumåtårutigisinauvå inugigamigit nunavtme perKingnerpåt. kinguågssiutit nå- Pautait tuberkulosilo Avanerssup inuinit nanertuingitdlat. ukiut mardlungu- lersut sujugdlermérdlunc tåvane toKussoKarpoK Kanigtukut, Iokussok tå- ssauvdlune angut utoritaK. ■— evKiluisåmerup perKigsårneruvdio tungåtigut avanerssuarmiut sujuarsi- maKaut, nakorsaK Ole Skov OKarpoK. kitåmiul maunga pissut perKigsångit- sorssuartut isumauarfigineKartarput. Kaerxussat kikutdlunit nangmingneK ti- torfilissartarput. Kaentussissutdie titorfé atorneKarångata tamatigut Kalang- hCKartarput KaerKussat anigångata. natermut KiserneK ajortuliarssuartut issi- SineKartarpoK. Alle tjenesteboliger i Thule er forbundet med hinanden ved et overbygget rørsy- stem, hvorigennem damp og elektrisk kraft ledes. Der er telefoner i samtlige tjenesteboliger. neKardlune. avingarusimassume na- korsauvdlune torKigsisimanarpoK a- merikamiut Kanigtume najugaKar- mata. amerikamioKangitsugpat ilåne Kanoit iliornigssaK nalorninartåsaga- luarpoK. radio nipangerångat Knungup Pitarssuvdlo atuagkia- mingne oKalugpalårissarpåt kaper- dia tdlarångat perdlerortoKartartoic. — atausinarmik angnikitsungua- migdle taimailissumik takusimavu- nga, perdleruvigsortumigdle takusi- mananga. malungnarpordle kaper- dlatdlarångat inuit erKigsivérutartut, pingårtumik Kauj artulingaj alerångat. taimailigångat sinigssaerutut tusar- ssaulersarput, sianiutilugtunigdle su- jumugaKarsimångilanga. — Kavdlunåjuvdlune AvanerssuaK kiserdliornaKå? — taimatut misigisimanångilaK, a- kugtungitsunik agdlagarsissåinarav- ta, månile Kalåtdlit-nunåta ilainut avdlanut radiukut atassuteKarniarneic maKaissinartaKaoK, Kåumariartomera ilutigalugo Kalåtdlit-nunåta radioa tusarssaujungnaertarmat. sujorna tingmissartumik ajunårtoKarmat uv- dlut 14 Kångiungmata aitsåt tusar- parput. K’ånåme atorfigdlit igdlue tamarmik Kuli- ssanik ingmingnut atåssusersugåuput ai- lamut ingnåtdlagissamutdlo avKutitaling- nik. atorfigdlit igdlue tamarmik åma tele- fonekarput. AvanerssuaK nunavtine nakorsa- Karfingnit kiserdluinarme sule kingu- ågssiutit nåpautåinit tikineKarsimå- hgilaK. tuberkulose åma atugåungit- dluinangajagpoK. 1960-ime „Misig- ssut“ tåvane angalaormat ikigtumim- hguit ajoKuteKartut påsinexarput. ta- hiåna pissutigigunardlugo nåparsi- fnavingme 13-inik sinigfilingme inig- ssat .agfåinait ukioK kingugdlex mig- ssiliordlugo atorneKarsimåput. tingmissartumik aigdlersumik tikito- KarpoK, såkutoKarfiup pilagtaissar- tuanukåussissugssamik. åma Kanigtukut nukagpiarånguaK Kissungmik ingigigsumik issimigut kapingmat, amerikamiut angnertoKi- ssumik ikiuiniarput, aKaguinartoK nukagpiaraK Københavnimut pissu- KRYOLITSELSKABET ØRESUND KØBENHAVN n

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.