Atuagagdliutit - 18.06.1964, Síða 18

nauterujugssv.it amerdlanerssait pi-
ngitsailissutåungitsumik nålagauv-
fingmit pisiarinenartarput, negeritdlo
nunautitdmiat ardlaKdngitsuinait eu-
ropamiunut nunautiligssuarnut nang-
minérdlutik aulajanginiartarsimåput.
nuna naggorigsagaK katitdlune 1,4
million hektarinik angissusilik ukiut
ingerdlaneråne europamiunit piging-
nigtunit KimangneKartugssauvoK. nu-
nautit negerinut tuniussuneKarnerat
ukiune tatdlimane pilerssårusiat mar-
dluviussut ingerdlaneråne nåmagsi-
neKarsimåsavdlune. inuiaKaitigit ta-
malåt aningaussautenarfiata ikiorsi-
neragut nuna naggorigsarneKångitsoK
61.200 hektarinik angissusilik nunau-
teKarfiliarineKarpoK. aningaussalivfi-
giumaneKéngitdlat taimailiornigssaK
nålagkersuinikut ingerdlatsinermut
KanoK pingåruteKartigigaluarpatdlu-
nit.
erKigsivitdliorKajassut
tamatuma kingunerå inuiaKatigit
tamalåt aningaussauteKarfiånit taor-
sigagssarsiarineKartut nunamik nag-
gorigsarneKarsimångivigsumik sulia-
rilåginagkamigdlunit pisiortornermut
atorneKarnerat. nunautit mikissut
naggorigsarneKarsimångitsume sulia-
rilåginagkamilunit pilersineKartut
nunautine europamiunit pisiarineitar-
tune pilersineKartunit 12 hektarinik
angissuseKartunit angnerussarput.
nutåmik åririgssussinerup nå-
lagkersuinikut ingerdlatsinermut
akornutaungfnera tupingnamer-
pauvoK, nunautiligssuit Kanortu-
mik amigdlit nunamit nunasiner-
mingnit taimarujugssuaK avdlå-
ngortumik sianinårncKartutut mi-
sigisimångitdluinarmata.
negerit nangminerissamingnik nu-
nauteKarumaKissut nunauterujug-
ssuit avgorneKarnerisigut tugdlutine-
Karput. Kenyame KaKortumik amig-
dlit najugaisa negerinarnigdlo naju-
gaKarfiussut ericait Kangale erKigsi-
vitdliorfiulersugssatut inatsisaitsuli-
orfiulersugssatutdlo ilimagineKarsi-
måput, erKigsivitdliorneK téssångåi-
navik pilersinauvdlune. negerit nu-
nauteKångitsut sulivfigssaKéngitsut
sulivfigssaKångitsutdlo nunautilig-
ssuarnit tigdligartarput, tåukunane
najugalingnik toKutsissardlutik iki-
lersuissardlutigdlunit, nerssutautit
europamiunit pigineKartut tigdligtar-
pait, nunautinut europamiunit pigi-
neKartunut nunasissardlutik piging-
nigtunitdlo pérsiniarneKaraluarånga-
mik pinaisertardlutik. negerit taimai-
liortartut navianartorsiortitsiuarput
eririgsivitdliulernigssamut autdlar-
niutausinauvdlutik, månale tikitdlu-
go tåuko ilait 17.500 nutånik mikiga-
luartunik nunautitårtineKarput tai-
malo angnertOKissumik suliaitalina-
ratik akissugssåussuseKalerdlutik.
nerssussuautilenatigit
nagguveKatigit assigingitsut ing-
mingnut akårltuåinångikaluartut
nutåmik åntigssussineK socialistit i-
ngerdlatseriausiat moderniussoK ator-
dlugo ingerdlåneKarpoK. israelikut
sujunersuissartue KenyamitineKartu-
arput, åmalo jugoslaviamiut rusitdlo
suj unersuissartue tåkutitdlagtåginar-
put.
Kenyame nunautit mikissut piler-
sineKartamerine Israelime igdloKar-
finguit „Moshavin“it åruigssugau-
ssamerat malingneKartarpoK. miki-
ssumik nunautigdlip nunautine nang-
mineK pigissarpå erKåmiunilo sule-
Katigissardlugit ingerdlatsinerme ani-
ngaussartutit migdlilemiardlugit.
nerssussuauteKarnerup ingerdlåne-
Karnerane negerit nunautileicatigit
ardlagdlit atautsimordlutik europa-
miut nerssussuauteicarfinik pisissar-
put pigingneKatigigtut ingerdlatsi-
ssardlutik.
Kenyame nålagkersuissut neriuti-
gåt nunautit amerdlanerussut pisia-
risinaujumavdlugit nunautigdlitdlo
pigssarsiait nunanut avdlanut tuni-
neKartartut amerdlaKissut tunissar-
tuarsinaujumavdlugit aningaussanik
sule amerdlanerussunik taorsigag-
ssarsisinaunigssartik. pilerssårutigi-
neKarérpoK europamiut nunauteKar-
fiåne 5200 hektarinik angissusilingme
igdloKarfit pingårnerssåta Nairobip
avatåne 140 kilometerinik ungasigti-
gissumitume nunautit nålagauvfing-
mit pigineKartut 40 nutåt pilersine-
Karnigssåt.
nålagkersuissut neriutigåtaoK
nangminerssortut nunautinik pigissa-
nigdlo tunissaKartarnerat pisiortor-
tarneratdlo ingerdlåneitalerKigku-
mårtoK. narssartame Katsigsorssuar-
mitume nunautit tunineKartarnerat
1960-ime uniussavigpoK Kenya nang-
minerssortungorumårtOK ilisimaneKa-
lermat.
narssartame tamane nuna 8520
hektarinik angissusilik negerinit
5648 hektarinigdlo angissusilik A-
ciame najuganarsimagaluartunit
ungasingitsukut pisiarineitarpoK.
taimaiiliornikut europamiut nu-
nautiligssuit taorsersiterneKarne-
rat nålagkersuissunit piumaneKar-
neruvoK, aningaussatdlc amigau-
tigineKarmata ineriartorneK kig-
sautigineKartutut sukatigissumik
ingerdlångilaK.
VØLVND DIESEL
VØLUND marine dieselmotor tåssauvOK trunkmotore 4-taktiussoK arrltsumik ingerdlassoK, nalornl-
naltsumik sullssartOK cyllnderiata sanimut slllssusia 300 mm stempelivdlo niklssartartla 410 ram-luv-
dlune, motorilo suliarinenartarpoK 3-nit 8-nut cyllndereKarttldlugo 5ma turbo-mik Imertagautltdlugo.
lmalunit Imertagautlnago. motorlt pissamertut Imertagkat cyllnderimut atautslmut såkortiissuserl-
ssartagåt 75 ehk-uvoK motorlnllo turbo-mik imersagkane cylinderime atautsime 110 ehk-uvdlune, ta-
marmik 375-inik minutimut kaujatdlagtartut. motore matorKassumlk sanauvos, sllfilnaup naKitsinera-
nik autdlartitagak, naKitsinikutdlo orssua puJoralaussångortitagaK nakitsinikutdlo åliatertagaK kåvl-
lukårtltamik. motorip kåvingnermine sangmivia nalunaeicutaussamut ilårtitauvoK, tåssa lmålpoK
krumtapakselip Kumut isua talerpingmflrpoK.
Vølund marine dieselmotor er en langsomtgående, enkeltvirkende 4-takts trunkmotor med cylinder-
diameter 300 mm og slaglængde 410 mm, og den fremstilles med 3—8 cylindre samt med og uden
turboladning. Ydelsen er for normalladede motorer 75 ehk pr. cylinder og for turboladede motorer
110 ehk pr. cylinder, begge ved 375 omd/min. Motoren er 1 lukket udførelse med trykluftstart, tryk-
forstøvning og trykomløbssmøring. Motorens omdrejningsretning er med uret, det vil sige top af
krumtapaksel går til styrbord.
ØRESUNDSVEJ 147 . KØBENHAVN S . TLF ASTA 5522
ROEN ER TVIVLSOM
Resultatet er, at pengene fra Ver-
densbanken er blevet benyttet til at
opkøbe land, der lå helt eller delvis
brak. De husmandsbrug, der er blevet
oprettet på dette område, er større
end de 12 hektarer husmandssteder,
der er oprettet på de farme, europæ-
erne har afstået.
Den politiske udvikling synes at
være det mest forbavsende ved
projektets gennemførelse. Den hvi-
de farmer føler på ingen måde, at
han er blevet narret af det land,
der har ændret sig så meget, siden
han slog sig ned der.
Samtidig tilfredsstilles afrikanernes
jordhunger. Roen og lovlydigheden
Kenyame nunautiligssuit
negerinit ingiarneKartut
Kenyas hvide farmere viger
for de afrikanske husmænd
De europæisk-ejede storlandbrug i Kenya opkøbes af regeringen og
fordeles blandt de landhungrende afrikanere.
Af BARNY DAVIDS
NAIROBI (RB-special).
Kenyas landsbrugsjord er langsomt, men sikkert — og under ganske
fredsommelige former — ved at skifte ejermænd. Foreløbig er man nået
halvvejs igennem et kæmpemæssigt reformprogram, der går ud på at
købe de hvide farmeres land og fordele den rige, frugtbare Kenya-høj-
slette blandt afrikanske husmænd, og alt er forløbet i ro og orden.
I juni i år vil 17.500 afrikanske fa-
milier være blevet bosat på 240.000
hektarer frugtbar landbrugsjord, som
staten har købt af 611 europæiske
farmere.
I løbet af de kommende to år vil
staten have købt yderligere 240.000
hektarer, og det samlede antal afri-
kanske familier bosat i området vil
være nået op på 36.000.
Hele landbrugsreformen vil koste
466 millioner kr. Den britiske rege-
ring har bidraget med 392 millioner
kr., hvoraf 186 millioner er en gave,
mens 206 millioner er lån. Statssam-
fundets udviklingsorganisation har bi-
draget med 16,6 millioner kr., Vest-
tyskland med 24 millioner og Verdens-
banken med 32,8 millioner kr. — alt
sammen i form af lån.
DRØMMEN, DER BRAST
Gennemførelsen af projektet bety-
der afslutningen på en 71-årig britisk
drøm, som blev undfanget, da den
første britiske guvernør i Østafrika,
lord Lugard, i en rapport om en rejse
i Kenyas højland skrev:
„Her, om noget sted i Centralafrika,
er stedet, hvor man ‘ bør forsøge at
skabe et europæisk samfund".
Men afslutningen på drømmen sy-
nes at skulle forløbe i relativ fred
og fordragelighed. Man har i de fleste
tilfælde kunnet undgå ekspropriation,
og kun i meget begrænset udstræk-
ning har de afrikanske nybyggere for-
søgt at begå selvtægt over for euro-
pæiske farmere.
Alt i alt er der 1,4 millioner hek-
tarer landbrugsjord, hvorfra europæ-
erne med tiden helt vil forsvinde.
Overdragelsen af jorden til de nye
afrikanske ejere vil blive gennemført
i løbet af to fem-års planer. Et pro-
jekt, der er blevet finansieret af Ver-
densbanken, omfatter 61.200 hektarer
uudviklet land, da banken har nægtet
at stille penge til rådighed for et slet
og ret ejerskifte, hvor politisk pres-
serende det end måtte være.
ingerdlataK maungåinartoK
tuluit ukiune 71-ine ingerdlåniar-
niarsimassåt nutåmik årKigssussini-
kut kipitineKarpoK. Afrikap kangia’
tungåne tuluit OKartugssautitåt su-
jugdleK lord Lugard Kenyap Katsig-
sortånut taimane angalanine pivdlu-
go nalunaeruteKarame ima agdlag-
Pok:
„Afrikap KerKata tungåne europa-
miunik nunasissoKarnigsså OKåtårne-
Kåsagpat måna piukunauteKarner-
pauvoK".
ingerdlatatdle taimaitinarneuarne-
rat erKigsivitdliutåusagunångilaK. nu-
Kernesundt dansk smør og ost
Konstant oplagthed er nødvendigt, når man skal
undervise de unge. Derfor spiser jeg smør og ost
hver eneste dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
mérKanik atuartitsfsagåine eKérsimårtuardlune pi-
ssariaKapoK. taimåitumik uvanga uvdlut tamavisa
punersortardlungalo imugssuartortarpunga.
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
junime ukioK måna negerit ilaKu-
tarit 17.500 nunautine naggoreKissune
katitdlugit 240,000 hektarine nunaxa-
lersimåséput europamiunit nunauti-
ligssuarnit 611-nit nålagauvfiup pi-
siaine.
ukiune tugdlerne mardlungne nu-
nautit 240,000 hektarinik angissusig-
dlit avdlat nålagauvfingmit pisiari-
neKartugssåuput, taimalo pissoKarpat
negerit ilaKutarit 36,000 europamiut
nunautigisimassåine najugaKalisåput.
nunauterujugssuit mikissunguanut
avgordlugit negerinut piortortitaune-
rat tamåkerdlune 466 miil. kr-nik a-
keKartugssauvoK. tuluit nålagkersui-
ssue taimanikut 392 mili. kr-nik ani-
ngaussalisimåput, tåuko ilait 186 miil.
kr. tunissutåusavdlutik 206 mili. kr-
tdlo taorsigagssarsiåusavdlutik. tu-
luit nålagauvfeKatigivine piorsainig-
ssaK pivdlugo peKatigigfik 16,6 mili.
kr-nik, Tyskland kitdleK 24 mili. kr-
nik inuiaKatigitdlo tamalåt aningau-
sseriviat 32,8 mili. kr-nik taorsigag-
ssarsisitsisimåput.
LURMÆRKET
S M €2> Ft
Kenyame nunauterujugssuit europamiunit pigineKartut nålag-
kersuissunit pisiariortorneKarput negerinutdlo nunautenaru-
maKissunut avguaunenardlutik.
BARNY DAVIDSimit.
Kenyame nuna nautitsiviussartoK kigaitsorssuarmik unigtitagssåu-
ngitsumigdlo — erKigsivitdliutåungitdluinartumik — pigingnigtunit Ki-
magarneKarpoK avdlanit pigineKaleriartordlune. pilerssårutigineKartut
maligdlugit Kenyap narssaumanertåne Katsigsume naggorigsorssuarme
nunautiligssuit KaKortunik amigdlit nunautait pisiariortomerisigut ne-
gerinut mikissunik nunautilingnut avguåuneitarput. taimatut angnerto-
rujugssuarmik avdlångortiterinerme nunauterujugssuit agfait måna ti-
kitdlugo pisiarinenaratdlarput, ingerdlatsinerdlo sunguamigdlunit endg-
sivitdliutaunane.
18